Sagsbehandler til ydelsesservice i Tårnby Kommune med fokus på faglighed og borgerservice

dato

Vil du have et job, hvor din faglighed gør en reel forskel for både borgere og kolleger?
I Ydelsesservice arbejder vi med det økonomiske fundament, som mange borgeres hverdag og kommunens samlede indsatser er bygget på. Her bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor ordentlighed og samarbejde er afgørende, og hvor kvalitet i opgaveløsningen løftes i fællesskab.

Velkommen til din nye arbejdsplads

Ydelsesservice spiller en central rolle i kommunens beskæftigelses- og velfærdsindsats. Vi sikrer korrekt og rettidig sagsbehandling og udbetaling af ydelser og bidrager dermed til retssikkerhed, klarhed og sammenhæng i borgernes økonomiske forhold, uanset livssituation.

Vi er en ambitiøs afdeling med 19 medarbejdere og en stærk fælles forståelse for opgaven. Her er kvalitet i sagsbehandlingen ikke et individuelt projekt, men et fælles ansvar. Vi arbejder i åbne kontorfællesskaber med tæt faglig sparring og en kultur, hvor man har ansvar for egne sager, men aldrig mangler kollegial opbakning.

Hos os går faglighed og trivsel hånd i hånd. Der skal være plads til både fordybelse, dialog og humor i hverdagen. Også når opgaverne er komplekse, og tempoet er højt.


Her er din hverdag

Som sagsbehandler i Ydelsesservice arbejder du i krydsfeltet mellem lovgivning, systemlandskaber og borgernes livssituationer. Du er med til at sikre korrekt sagsbehandling, retssikkerhed og en professionel og ordentlig borgerservice.

Dine opgaver vil overordnet være:

  • Varetage sagsbehandling på ydelsesområdet i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis
  • Træffe afgørelser samt beregne og udbetale ydelser
  • Yde råd og vejledning til borgere om deres sag og bidrage til afklaring af rettigheder og handlemuligheder - telefonisk og ved personligt fremmøde
  • Behandle klager og genvurderinger af afgørelser

Dette skal du kunne

Fagligt forestiller vi os, at du:

  • har erfaring fra ydelsesområdet eller
  • har en relevant uddannelse, fx kommunom, socialformidler, diplom i offentlig administration eller anden offentlig administrativ uddannelse
  • har interesse for sagsbehandling og lovgivning
  • arbejder struktureret og har overblik over sager og deadlines

Som person lægger vi vægt på, at du:

  • trives med borgerkontakt og møder mennesker med respekt, empati og tydelighed
  • formulerer dig klart og forståeligt - både mundtligt og skriftligt
  • ser dig selv som en holdspiller, der bidrager til både faglighed og trivsel
  • er nysgerrig, læringsparat og åben for forandringer

Erfaring med relevante fagsystemer og offentlig forvaltning er en fordel, men ikke et krav.

Vi hører også gerne fra dig, hvis du har anden relevant erfaring.

Din kommende leder

Jeg hedder Martin Sørensen og bliver din kommende leder.

For mig er Ydelsesservice ikke bare en administrativ funktion. Når vi gør vores arbejde ordentligt, skaber vi ro, retning og muligheder - både for borgerne og for kollegerne i Jobcentret.

Jeg tror på tydelig ledelse, høj faglighed og et stærkt fællesskab. Du skal vide, hvad der forventes af dig, og opleve opbakning, når opgaven er kompleks, og hverdagen er travl.

Mit mål er, at Ydelsesservice er et sted, hvor man er fagligt stolt af sit arbejde, tryg i sin rolle og motiveret for at udvikle sig sammen med dygtige kolleger.


Mere om processen

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder for Ydelsesservice, Martin Sørensen, på telefon 3247 1678.

Du behøver ikke skrive en lang ansøgning, blot et kort motivationsafsnit og dit CV. Vi booker løbende kandidater med interessante profiler til samtale.

Ansøgningsfrist er den 25. februar 2026 klokken 12:00

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 26. februar 2026.

Til ansættelsessamtalen kan du forvente at møde leder for Ydelsesservice, Martin Sørensen, faglig koordinator Tanja Mortensen og et par af dine kommende kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med HK/Dansk Socialrådgiverforening efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/7cb179f8-a98a-4d97-b834-9c4d480c3637

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet