Scrum Mastere til agile teams i Landbrugsstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være med til at sikre, at vi udvikler tilskudsordninger og it-løsninger, som fungerer for både vores kollegaer og brugere, samt arbejde for et højere formål? Brænder du for at have den drivende og faciliterende rolle i et agilt team? Har du lyst til at være en del af en travl hverdag med høj energi, i et team med dygtige og kompetente kollegaer hvor deadlines, engagement, faglig stolthed og godt humør går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter.

Landbrugsstyrelsen er en styrelse med en høj faglighed og mange spændende opgaver. Vi er desuden en af statens største it-arbejdspladser. Der er derfor gode udviklingsmuligheder både rent fagligt og personligt.

I Landbrugsstyrelsen udvikler vi it-løsninger efter agile metoder og principper, baseret på rammeværket SAFe i to Agile Release Trains, ART’er. Hver ART består af tværfaglige og selvstyrende teams. I to at vores teams mangler vi nu en Scrum Master.

Scrum Master for et agilt it-udviklingsteam
Som Scrum Master er du ansvarlig for at facilitere teamets arbejdsprocesser, baseret på principperne i SAFe.
Din opgave er at i tæt samarbejde med teamets Product Owner, sikre at teamet fungerer optimalt, og har de rette rammer for at teamet kan levere det bedst mulige produkt. Du understøtter Product Owneren i at prioritere og styre teamets backlog, hjælper med at fjerne forhindringer og coacher teamet, så der er balance mellem leverancer og kapacitet. Samtidig hjælper du teamet med at nå deres mål, få det optimale ud af de agile metoder og sikre fremdrift, ved hjælp af dine glimrende evner som procesfacilitator.

Som Scrum Master skal du:

  • Understøtte samarbejdet i dit eget og de tværfaglige teams samt facilitere de agile processer
  • Hjælpe teamet med at navigere i ART´ens praksisser og processer
  • Sætte scenen og give klare rammer, så et team kan samarbejde og agere som et selvstyrende team
  • Arbejde metodisk og struktureret og trives i en travl hverdag
  • Være motiverende, støttende og coachende
  • Hjælpe teamet med at fjerne forhindringer så at teammedlemmerne kan fokusere på at bygge it-løsninger og eksekvere
  • Have fokus på både mennesker og resultater og sikre trivsel, motivation og effektivitet
  • Bidrage til at løse eventuelle konflikter i teamet
  • Understøtte en læringskultur, hvor man løbende reflekterer og forbedrer
  • Være en stærk kommunikator, der kan drive teamets fællesmøder og agile ceremonier
  • Sikre en arbejdsproces og en teamdynamik, hvor alle teammedlemmer tager ejerskab og føler sig lige hørte og inddragede
  • Have fokus på det agile mindset og de agile principper og have et ønske om at udvikle teamet ift. det
  • Hjælpe med at definere teamets succeskriterier for værdiskabende leverancer
Vi ser gerne at du har erfaring som Scrum Master og kender til SAFe, Scrum eller andre agile metoder, men du kan også være ny i rollen og drømme om at tage ansvar for at drive et team efter de agile metoder. Måske har du sågar en Scrum Master-certificering.
Du bliver en del af et team på cirka 10 personer. Du får professionelle, dygtige og søde kollegaer, som både nyder af at lave sjov i hverdagen, vægter trivsel højt og brænder for at nå sine mål og overholde deadlines. Samtidig bliver du en del af et Scrum Master-forum på tværs af teams med vidensdeling og supergode sparringsmuligheder. Du vil blive tilknyttet en mentor i form af en Scrum master fra et andet team i din første tid i styrelsen.

Landbrugsstyrelsen er en styrelse med en høj faglighed og mange spændende opgaver. Vi er desuden en af statens største IT-arbejdspladser. Der er derfor gode udviklingsmuligheder både rent fagligt og personligt.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider med mulighed for hybridarbejde og en attraktiv pensionsordning.

Skynd dig at søge!

It i Landbrugsstyrelsen
I arbejdet med landbrugsstyrelsens it-løsninger er der fokus på grøn omstilling, økologi, miljø og klima. Der kom en helt ny reform på landbrugsstøtteområdet fra 2023, men der kommer løbende flere. Nogle er taget i brug og endnu flere er på vej. Implementeringen af reformen bygger oven på solide resultater i nuværende og tidligere strategier især for driftsstabilitet, effektiv systemforvaltning og omfattende digitalisering og automatisering af sagsgange. Både strategien og reformen er ambitiøse og skal understøtte, at vi kan levere løsninger hurtigere og i endnu bedre kvalitet til vores brugere samt øge automatiseringsgraden yderligere.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og relevant organisation. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en privat straffeattest uden forhold af betydning for stillingen.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Kontakt
Vil du vide mere om stillingen, og om hvordan vi arbejder agilt i Landbrugsstyrelsen, er du velkommen til at kontakte Release Train Engineer Martin Pihl Jensen på telefon 22 28 39 60 eller Resource Manager Ulrika Traste på 21 37 89 86.

Du kan læse om Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk/job.

Ansøgning
Søg stillingen ved at sende en ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest den 30. maj 2023.
Vi holder samtaler den 6.- 8. juni.




INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1602 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168920&DepartmentId=7683&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833392

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet