Sektionschef til Signalers Programme- & Portfolio Office

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sektionschef med gode lederevner og overblik samt erfaring med governance og rapportering søges

Har du lyst til at arbejde som leder i Danmarks største digitaliseringsprojekt

Så skal du søge job som sektionschef Banedanmarks Signalprogram! Vi har en ledig stilling som sektionschef i vores sektion for Governance and Reporting, som er en sektion med ca. 10 medarbejdere, der udover at tage sig af rapportering og governance har ansvaret for strategisk planlægning, risiko- og issue styring.

Signalprogrammet har ansvaret for at etablere et nyt, digitalt signalsystem i hele landet. Programmet har etableret systemet i en stor del af landet allerede, men har endnu ca. 10 års etableringsarbejde tilbage og hertil kommer nye projekter og ændringer.

Komplekse opgaver der sammen med gode lederevner kræver overblik og et analytisk mindset

Som sektionschef får du personaleansvar for sektionens medarbejdere, og en portefølje af spændende opgaver inden for rapportering, governance på tværs af Signaler, strategisk planlægning og facilitering af styregrupper, alle opgaver der kræver samarbejde med en række vigtige interessenter. Du får hertil et koordinerende ansvar for hele Signalprogrammets rapportering på tværs af styringsdiscipliner.

Du bliver en central ressource i Signalers Programme- og Portfolio Office, som har ansvaret for at levere styring, rapportering, rådgivning og ressourcer til Signalprogrammet bredt og i det daglige er dybt involveret i og understøtter programmets leverancer. Området består, udover sektionen for Governance – and Reporting, af en sektion for strategisk udvikling samt teams for planlægning, Contrat Management og forhandling.

I Signalprogrammet bliver du en del af en organisation, der giver dig en bred kon­taktflade og mulighed for at arbejde i et tværfagligt miljø præget af dynamik, nye processer og konstante forandringer – i en uforudsigelig og spændende hverdag, hvor arbejdssproget som udgangspunkt er engelsk.

Struktur, systematik og pragmatisme

Vi er på udkig efter leder, som har et markant systematisk og metodisk overblik og er i stand til at udvikle dette i sammenmed sine medarbejdere, det er samtidig vigtigt, at kunne vælge den pragmatiske løsning, hvis situationen kræver det. Din sektions væsentligste opgave bliver at understøtte, at vi til enhver tid gennem vores governance, processer og rapportering er i kontrol og arbejder for at sikre, at Signalprogrammet leverer til tiden og i den rette kvalitet.

Vi lægger vægt på, at du kan lede en sektion, hvor der er behov for hurtig at kunne sætte sig ind i komplekse problemstillinger, kunne se de mønstre og sammenhænge, der gør sig gældende i et program. Gennem din engen forståelse for opgaverne, er det vigtigt at du kan understøtte medarbejderne ved at afgrænse og definere opgaverne og strukturere dem i mulige leverancer. Du skal derfor både have gode lederevner og et analytisk mindset og så er det vigtigt, at du er god til at skabe og bevare overblik, selvom der er mange ting i spil

Ambitiøst Programme & Portfolio Office

Vi er i området meget ambitiøse omkring vores arbejde og professionaliteten er i højsæde, men den interne arbejdstone er uformel og arbejdsmiljøet præget af ligefremhed og hjælpsomhed.

Du bliver en del af ledergruppen for Signals Programme- & portfolio område og skal i tæt samarbejde med dine lederkollegaer stå for ledelsen af området og sætte retning for områdets arbejde og medarbejdernes trivsel.

Banedanmark er pt. ved at implementere en ny lederuddannelse med fokus på den enkelte leders ledelsesgrundlag og såvel som den tværgående ledelse. Du bliver en del af denne rejse med at sikre en god ledelsesmæssig forankring af den store forandring som Banedanmark undergår i disse år, bl.a. som et resultat af den grønne omstilling og øget digitalisering.

Vores forventninger til dig

Du har en længerevarende uddannelse, fx samfundsvidenskabelig eller lignende erfaring
Du har erfaring med ledelse og kan dokumentere resultater omkring motivation og trivsel
Du har analytiske kompetencer og er god til at skabe og bevare overblik
Du har erfaring med tværfunktionelt samarbejde
Du er imødekommende og det falder dig naturligvis at skabe nye relationer.
Du formulerer dig let og forståeligt både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.
Du er løsningsorienteret og har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø med mange forskellige typer opgaver og udfordringer på tværs af teknologi, jura, økonomi, politik og forretning
Vi ser gerne, at du har erfaring fra en anden stor og gerne politisk præget organisation.

Løn

Som akademiker ansættes du som chefkonsulent med personaleansvar efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark. Stillingen er placeret i løngruppe 4.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten.

Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt områdechef Susanne Synnestvedt. Send din ansøgning og cv hurtigst muligt, idet vi løbende indkalder til samtale. For at søge stillingen klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192503&DepartmentId=22199&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876351

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet