SFO Korsvejen søger pædagogisk koordinator

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du reflekterende, nærværende og fagligt stærk i fritidspædagogik, kan du sætte dit eget præg på SFO pædagogikken og samtidig være holdspiller, så er det lige dig vi søger!

Stillingen er 35 timer om ugen med faste timer i SFO-en hver eftermiddag. Du skal med udgangspunkt i din SFO praksis være sparringspartner til den daglige leder ift. pædagogisk udvikling og drift samt løfte administrative og praktiske opgaver. I opgaven som bindeled ligger en mulighed for vejlednings- eller sparrings opgaver med personalet

Personalegruppen vil gerne opleve dig som en ligeværdig kollega der er god til at få huset til at løbe rundt. Vi ønsker at du har blik for gode projekter og processer, at du har en lyttende og inkluderende tilgang til dine kollegaer.

Vi forventer at du
  • Er uddannet pædagog og med erfaring i fritidspædagogik
  • Er udviklingsparat
  • Er stabil og tydelig med blik for samarbejde
  • Er anerkendende og opmærksom på børns forskellige behov
  • Du kan samarbejde med børn og voksne og er dit ansvar bevidst.

Korsvejens SFO hører til Korsvejens Skole og har to SFO huse. Til sammen har vi pt. 147 børn. Vi er 11 faste medarbejdere som arbejder i rotation med at følge børnene fra de starter som heldagsbørn og til de går til klub.

Vi er en del af børnenes hele skoledag og i tæt samarbejde med skolen har vi en intention om at skabe sammenhæng for det enkelte barn fra 6.30 til 17.00.

Pædagogisk er vi optaget af samspillet mellem mennesker både børn og voksne, vi lægger vægt på neuroaffektiv afstemning, at børn gør det bedste de kan og at det er vores opgave at lære dem resten. Vi lægger vægt på meningsfulde aktiviteter og arbejder med børneinddragelse ift. disse. Vi arbejder med forældresamarbejde hvor vi som professionelle skal skabe tilliden til den enkelte familie.

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads i udvikling
  • Fagligt dygtige og samarbejdsvillige kollegaer
  • Et inkluderende læringsmiljø
  • Godt arbejdsmiljø med gensidig tillid som nøgleord
  • Et indholdsrigt job
Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til daglig leder, Dorte Pedersen på 32507798 / 29457134.

Ansøgningsfristen er d. 17. februar.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9 og stillingen ønskes besat 1. april 2024 eller snarest derefter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984005

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet