Skatteministeriet søger kontorchef til Økonomisk Politik og Analyse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at arbejde i krydsfeltet mellem analyse, policy-udvikling og samfundsøkonomi og sidde med ved bordet, når økonomisk-politiske regeringsudspil skal udarbejdes og tilrettelægges? Trives du i en hektisk hverdag, hvor du bl.a. får ansvaret for at betjene skatteministeren i forhold til regeringens helt centrale udvalg? Og har du stærke samfundsfaglige og -økonomiske kompetencer, som du kan bringe i spil i den skattepolitiske rådgivning af departementschefen og skatteministeren? Så er du måske den kontorchef, vi søger til Skatteministeriets kontor for Økonomisk Politik og Analyse.

Om stillingen
Du vil blive en af to kontorchefer i kontoret Økonomisk Politik og Analyse, som består af ca. 20 medarbejdere. Kontoret er et af ni kontorer i afdelingen Lovgivning og Økonomi. Afdelingen har to afdelingschefer, som du vil referere til.

Kontoret har et overordnet ansvar for at koordinere Skatteministeriets bidrag ved udarbejdelse af økonomisk-politiske regeringsudspil, herunder finansloven og politiske forhandlinger på skatteområdet. Samtidig koordinerer kontoret ministeriets arbejde relateret til regeringsudvalgene Økonomiudvalget (ØU) og Koordinationsudvalget (KU). Endelig har kontoret et bredt ansvar for skatteøkonomiske analyser og metodeudvikling, herunder det koordinerende ansvar for publikationen Skatteøkonomisk Redegørelse.

Den ledige stilling er rettet mod de politiske og strategiske opgaver, men rummer også arbejde med økonomiske analyser. Stillingen giver derfor gode muligheder for både politiske og økonom-faglige udfordringer, og du vil opleve, at der er stor efterspørgsel efter at kunne pege på politiske landingsbaner, der er samfundsøkonomisk velfunderede.

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse med en stærk økonomisk profil.

Vi forventer desuden, at du:

  • har indgående erfaring med og forståelse for det politiske system og de politiske beslutningsprocesser, ligesom du har stor faglig kapacitet
  • kan holde strategisk overblik og kan eksekvere og sikre fremdrift i mange sager på en gang
  • kan samarbejde på alle niveauer i en organisation med mange interne og eksterne samarbejdsflade og kan opbygge solide relationer til relevante samarbejdspartnere
  • har stærke forudsætninger for ledelse.
Erfaring med personaleledelse samt erfaring med politisk rådgivning og kendskab til skatteområdet er en fordel. Stillingen kræver robusthed og evnen til at arbejde i et komplekst felt samtidig med, at du kan sætte retning, gå forrest og motivere - også når det spidser til.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber gennemarbejdede løsninger.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Ansøgning og ansættelse
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket "Søg stillingen" senest den 13. august 2023.

Er du er tjenestemand, stiles din ansøgning til H.M. Dronningen.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingschef Michael Skaarup på tlf. 7237 7306 (gerne med sms) eller mail: ms@skm.dk.

Der kan indgå tests som led i ansættelsesproceduren.

Ansættelse sker på åremålsvilkår i henhold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen forventes klassificeret i lønramme 37, svarende til løngruppe 1 for kontraktansatte. Hertil kommer åremålstillæg og eventuelt yderligere tillæg efter forhandling. I forbindelse med ansættelsen vil du skulle sikkerhedsgodkendes.

Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K. Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteministeriet, Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170181&DepartmentId=6058&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858021

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet