BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ildsjæl til den grønne omstilling på Statens Museum for Kunst
Statens Museum for Kunst (SMK) ønsker at arbejde aktivt med bæredygtighed og grøn omstilling.
Vi søger derfor en dygtig, engageret og initiativrig kollega til en nyoprettet stilling som projektleder for den grønne omstilling på museet.
Du skal bidrage til formulering af museets strategi for bæredygtighed og grønne løsninger og være tovholder i forhold til implementering og forankring af de konkrete initiativer.
Arbejdsopgaver
Du skal i tæt samarbejde med museets ledelse, medarbejdere, samarbejdspartnere og brugere udvikle og implementere bæredygtige principper og metoder i forhold til museets mange opgaver og processer. Du skal endvidere:
- Drive museets arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling.
- Bidrage til fastlæggelse af mål og nøgletal for indsatsen og herunder opgøre museets klima- og CO2-aftryk.
- Iværksætte projekter inden for museets kerneopgaver, som fx udstillingsproduktion, indkøb og klima samt inden for øvrige opgaver, som fx energi, transport og affald m.v., i samarbejde med museets afdelinger.
- Planlægning og gennemførelse af adfærdspåvirkende kampagner.
- Udbredelse af kendskabet til bæredygtighed i organisationen.
- Synliggørelse og kommunikation om indsatserne.
Du har en relevant faglig profil med stærke projektlederkompetencer. Du kan fx være ingeniør, arkitekt eller have en samfundsvidenskabelig uddannelse.
Du har erfaring med og interesse for at arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling.
Vi lægger vægt på, at du kan arbejde struktureret og selvstændigt med respekt for museets kerneopgave og fagligheder. Du er fortrolig med data og tal fx i forbindelse med udarbejdelse af klimaregnskaber og har en analytisk og løsningsorienteret tilgang til opgaverne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til relevant overenskomst.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen.
Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.
Tiltrædelse pr. 1. oktober 2023. Der er tale om en 3-årig projektansættelse.
Ansøgning mv.
Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMKs hjemmeside www.smk.dk, hvor du under "jobs" følger anvisningerne.
Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.
SMK ønsker en medarbejdersammensætning, som afspejler det omgivende samfund, og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge jobbet.
Vi skal have modtaget din ansøgning senest onsdag den 16. august 2023. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 34.
Hvis du får tilbudt stillingen, skal du fremvise en straffeattest.
Om SMK
SMK er en statsinstitution under Kulturministeriet og er Danmarks hovedmuseum for billedkunst. Se mere på www.smk.dk.
Spørgsmål
Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte controller, Christian Iver Svane på telefon 25 52 71 02 eller mail CIS@smk.dk (Christian træffes fra mandag d. 7. august 2023) eller vicedirektør/administrationschef Anne Kirkegaard på telefon 25 52 71 10 eller på mail Anne.Kirkegaard@smk.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48, 1307 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171169&DepartmentId=7711&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884132