Socialfaglig medarbejder til botilbud i Tårnby Kommune

dato

Socialfaglig medarbejder til socialpsykiatrisk botilbud Televænget 32

Vi har fået en stilling ledig på vores §108 etage. Er det måske noget for dig?

Har du lyst til relations arbejdet med borgere i eget hjem? Har du evner for at lægge planer på både kort- og lang bane sammen med borgeren? Kan du lide at have tiden til både den uformelle, den dybe og den svære samtale? Har du lyst til et arbejdsmiljø med mange gode grin hver dag? Og kan du lide stor indflydelse på tilrettelæggelsen af egne opgaver? Så bør du kigge videre i vores opslag.

Televænget er en del af Center for social Indsats og Udvikling (CIU) i Tårnby Kommune, som rummer 3 botilbud indenfor Psykiatri & Handicap: Jershøj, Falhøj og Televænget. Hele organisationen tæller i alt 45 beboere, fordelt på 3 matrikler.

Botilbuddet Televænget er et socialpsykiatrisk botilbud inddelt i 3 teams, der rummer målgruppen borgere i alderen 18-64, med udfordringer, der spænder over både psykiatriske lidelser med kormorbide tilstande. Der er i alt 29 pladser på Televænget, hvoraf 8 er §108 og 21 er §107. Teams omkring beboerne er tværfagligt sammensat med både sundhedsfaglige og socialfaglige uddannelsesbaggrunde.

Vores tilgang til arbejdet med beboerne er med fokus i recovery og rehabilitering som metodiske tilgange i hverdagen. Endvidere arbejder vi ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor beboeren er i centrum. Dette giver os mulighed for at anvende Low Arousal 2 i samspil med vores faglige forståelse af, hvordan vi bedst støtter den enkelte beboer i relation til vores kerneopgave.

Vi har faste nattevagts-teams, så stillingen er primært i dag- og aftenvagter med weekend hver 3. weekend.

----------------------------------------------

Dine opgaver som medarbejder på Televænget vil blive at støtte udvalgte beboere på vores §108 etage, i at vedligeholde, generhverve eller forbedre ADL funktioner for at støtte til at vedkommende på sigt kan komme retur i egen bolig. Dertil vil du også have opgaver som daglig kontaktperson for beboerne i dit team samt blive inddraget i husets aktiviteter og almene drift.


Vi forventer, at du:

  • Er uddannet Pædagog, men hvis du er social- & sundhedsassistent eller ergoterapeut hører vi også gerne fra dig.
  • Har erfaring fra lignende område/målgruppe.
  • Sætter din faglighed i spil i vores tværfaglige drøftelser.
  • Støtter husets andre teams med faglige inputs eller sparring.
  • Har stærk dokumentationsfaglighed, da teamet har behov for en tovholder på dokumentationsområdet (kendskab til CURA er en fordel, men ikke et krav)
  • Tænker helhedsorienteret og støtter op om "Vi-kultur" i huset.
  • Fremstår loyal, engageret og ansvarlig i forhold til kommunens beslutninger og retningslinjer.
  • Har respektfuld og anerkendende tilgang, samt samarbejdsevner i kontakt med borgere, pårørende, kollegaer, ledere samt samarbejdspartnere m.v.

Vi kan tilbyde dig:

  • En stilling på 37 timer med arbejder hver 3. weekend
  • Et alsidigt job med afvekslende arbejdsopgaver.
  • En høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.
  • Udviklingsmuligheder og mulighed for ar være med til at forme jobbet.
  • Fast planlagt teamdage og sags-supervision hver 4. uge.
  • En livlig og humørfyldt arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
  • Gode og kompetente kollegaer.
  • Deltagelse i videreudvikling af vilkår for sårbare borgere i Tårnby Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.


Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.


Mere om os

Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mikkel Hemmje på telefon 20369419. (Der afholdes ferie i uge 27)

Ansøgningsfrist den 05/07/26. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 28-29 med henblik på start 01/09/26 eller snarest muligt

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med dit forbund efter forhandling. For pædagogerne SL og for SSA personale FOA.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/649ee846-1131-435f-98ad-2dc5c6d0081e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler