BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du god til at sætte dig ind i oplysninger på Tilbudsportalen, og har du flair for at forhandle priser og kontrakter? Er du samtidig en fagligt dygtig socialrådgiver/formidler, der brænder for udviklingen af socialområdet? Så skal du søge denne stilling. Vi søger nemlig en dygtig takstforhandler, som samtidig kan løse en række koordinerende opgaver.
Velkommen til din nye arbejdsplads
Center for Social Indsats og Udvikling løser opgaver på det voksenspecialiserede område. Centret består af en myndighedsafdeling, tre botilbud, et socialt indsatsteam samt et tilbud om beskyttet beskæftigelse og et aktivitets- og samværstilbud.
Stillingen som takstforhandler/koordinator er forankret i myndighedsafdelingen, som ligger på rådhuset.
I myndighedsafdelingen er vi 12 rådgivere, 1 studentermedhjælper, 2 administrative medarbejdere samt 1 chef for centret, som også varetager den daglige ledelse af myndighedsafdelingen.
Vi varetager myndighedsopgaver på det voksenspecialiserede område i relation til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemer. Vi arbejder med udgangspunkt i VUM 2.0 og BIT modellen, som dækker over Behov, Indsats og Takst. Vi har egne botilbud i kommunen, men vi køber også en del pladser hos andre kommuner, i regionen og hos private leverandører.
Her er din hverdag
Som takstforhandler er det din opgave at sikre, at vi har den rigtige takst med udgangspunkt i borgerens behov for indsats. Du skal gennemgå og underskrive nye kontrakter samt følge op på gældende kontrakter. Du skal forhandle takster i forbindelse med årsskiftet, hvis borgerens behov for støtte ændrer sig, og hvis leverandøren fx søger om ændret takstindplacering eller en særtakst. Opgaven skal løses i tæt samarbejde med rådgiverne, som kender borgerne.
Du får også en koordinerende rolle, hvor du skal være med til at understøtte det daglige arbejde med faglig sparring og ved at give feedback på udredninger efter voksenudredningsmetoden samt afgørelser. Du vil også få til opgave at udarbejde og opdatere arbejdsgangsbeskrivelser samt brevskabeloner.
For at understøtte den socialfaglige praksis hele vejen rundt, bliver du også en nøgleperson i forbindelse med drift og konfiguration af vores fagsystem.
Dette skal du kunne
Du er socialrådgiver eller har en anden socialfaglig uddannelse eller erfaring.
- Du har bred erfaring med sagsbehandling inden for det voksenspecialiserede område.
- Du har erfaring med kontraktforhandling og BIT modellen, og du har flair for at forhandle.
- Du har erfaring med VUM 2.0 og gerne fagsystemet CURA.
- Du er imødekommende, smilende, positiv og har en anerkendende tilgang.
- Du har gode samarbejdsevner.
- Du er struktureret og kan holde overblikket med mange bolde i luften.
- Du er dygtig til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt.
- Du er fleksibel ift. administrative opgaver og i stand til at prioritere opgaverne.
Det kan du forvente hos os
- Engagerede kolleger, hvor godt humør og hjælpsomhed er kendetegnende.
- Høj faglighed og højt tempo.
- Mulighed for stor indflydelse på egen dagligdag og opgavevaretagelse.
- Medarbejdergoder som fx sundhedsforsikring, fitnessordning, biografbilletter og kantine.
- Flekstid og mulighed for at arbejde hjemmefra.
Mere om os
Hvis du vil vide mere om stillingen og om Center for Social Indsats og Udvikling, er du velkommen til at kontakte centerchef Randi Westergaard på telefon 21 63 40 89.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer. Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med HK/Dansk Socialrådgiverforening efter forhandling.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. januar 2025.
Der er ansøgningsfrist torsdag den 14. november 2024. Vi holder samtaler fredag den 22. november 2024.
Tårnby Kommunes ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6132996