Søges: Vagtplanlægger på Plejehjemmet Løjtegårdsvej - Skab struktur og trivsel i et positivt miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du sidde i en central rolle med struktur i din arbejdsdag?

Ønsker du en stilling uden weekendvagt som udgangspunkt?

Trives du med at skabe gode relationer?

På Plejehjemmet Løjtegårdsvej søger vi en vagtplanlægger, som er uddannet social og sundhedsassistent. Arbejdstiden er mandag til fredag på 35-37 timer ugentligt pr. 01-07 eller 01-08-2024. Du arbejder primært i dag tiden og kan selv have indflydelse på din mødetid kl. 7-7.30-8 og til kl. 15.

Vi er kommunens største plejehjem med 4 afdelinger – Rosen, Lotusen, Liljen og Anemonen med i alt ca. 100 medarbejdere og 70 afløsere. Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere, beboere og pårørende oplever en god og positiv stemning i huset. Vi tilstræber at få arbejdsliv og privatliv til at gå op. Vores nuværende vagtplanlægger fortæller følgende: ”Det er en stilling med mange spændende udfordringer – ledelsen har stor tillid til os, og der er meget frihed under ansvar”. ”Vi kan selv være med til at præge vores hverdag og arbejdsliv”.

I din nye hverdag vil du få et tæt samarbejde med plejehjemmets nuværende vagtplanlægger. I vil hver især have 2 afdelinger, som I har ansvaret for sammen med afdelingslederne, herunder planlægning af medarbejdernes vagtplan i KMD med rul, ferie og fridage. Vagtplanen udarbejdes efter FOA’s og DSR’s overenskomst. Alle afløservagter dækkes i CAS-bookingsystem efter kompetencer, overenskomst og med økonomisk forståelse. Vagtplanlæggerne og afdelingslederne holder driftsmøde 3 gange om ugen.

Du vil desuden – også i samarbejde med din vagtplanlægger-kollega, være ansvarlig for planlægning og modtagelse af sosu-elever i EDU-adm, samt have andre koordinerende og administrative opgaver.

Du vil opleve et plejehjem, hvor der er fokus på din trivsel og arbejdsglæde, og har derfor selv indflydelse på opgaveløsningen. Dine ferier og fridage skal aftales med din vagtplanlægger-kollega, således der altid er en vagtplanlægger på arbejde i hverdagene.

Plejehjemmet ligger i grønne omgivelser med Travbaneparken som bagbo. Der er gratis parkering. Det tager 15 min. at gå fra Tårnby Station og 7 min. med bussen.

Når du har været ansat i Tårnby Kommune i 3 måneder, har du mulighed for at gøre brug af Tårnby Kommunes personalegoder, f.eks. biografbilletter, rabat til årskort til "Den Blå Planet", fitnessordning, sundhedsforsikring og massageordning – se yderligere nedenfor.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Sidste ansøgningsfrist: 18-06-2024. Ansættelsessamtaler afholdes 20.-21. juni

Dorte Bruun, Afdelingsleder tlf. 29 74 76 20

Eva Nilsson, Afdelingsleder tlf. 21 70 40 98

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067158

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet