Souschef søges til Naturbørnehave på Vestamager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehaven Kamerunvej søger en souschef 37 timer ugentligt. Stillingen er ledig nu, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi er en Naturbørnehave beliggende i Tårnby kommune lige ved Kalvebod Fælled. Børnehaven åbnede i november 2020, og er normeret til 70 børn, fordelt på to huse. Denne struktur og vores beliggenhed betragter vi som noget særligt og værner om de muligheder, dette giver i det pædagogiske arbejde.

Du skal have et stærkt fagligt fokus i dit pædagogiske virke og hvor nøgleord som børneperspektiver, tillidsfuldt forældresamarbejde, refleksion og nærværende relations arbejde er faglige opmærksomheder, du gerne har erfaring med og fortsat er optaget af.

Som souschef skal du have blik for hele huset og se institutionen som en helhed. Du skal, sammen med lederen, arbejde på, at skabe og fastholde et fælles fagligt fokus og sammenhæng i den pædagogiske praksis for hele institutionen. Du får mulighed for at blive en del af et ledelsesteam med fokus på gensidig sparring, åbenhed, faglighed, loyalitet og rummelighed.

Dine arbejdsopgaver vil fordele sig på deltagelse i den daglige pædagogiske praksis, planlægning administrative opgaver og sparring med lederen. Vi vil i fællesskab finde frem til, hvilke administrative opgaver du skal løse. Du skal endvidere være stedfortræder i lederens fravær.

Vi forventer, at du
  • Er uddannet pædagog
  • Er nysgerrig på ledelse og har lyst til at være en del af ledelse tæt på gulvet.
  • Har lyst til at være rollemodel, tovholder og sparringspartner, som går foran og støtter personalet i udførslen af den pædagogiske praksis
  • Har et stort fokus på god og konstruktiv kommunikation med børn, forældre og personale
  • Du brænder for natur og science og elsker at være udenfor.
  • Har et børnesyn præget af anerkendelse, rummelighed og ressourcetænkning, og at du er en nærværende voksen med blik for både det enkelte barn og for børnefællesskabet.
  • Har lyst til at arbejde med medarbejdertrivsel, medindflydelse og arbejdsglæde.
Vi kan tilbyde dig
  • Mulighed for at lære nyt og i samarbejde med os i forhold til at udvikle den pædagogiske praksis og vores naturprofil
  • Får indflydelse på strukturen og arbejdsopgaverne i dit daglige arbejde
  • Blive en del af et ledelsesteam, med fokus på den gode professionelle relation, et stærkt forældrearbejde, et godt arbejdsmiljø og din faglige udvikling
  • Få mulighed for at arbejde med mindre børnegrupper.
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Yderligere oplysninger

Vi vil blive glade for at få besøg af dig og du er selvfølgelig meget velkommen, til at kontakte leder Trine Villadsen på telefon 30896347, for nærmere information og/eller planlægge besøg.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af persondata

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946650

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet