BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en passion for elektronik og data? Ønsker du at få en uddannelse i en virksomhed, der brænder for at udvikle sine elever? Så kan Naviair tilbyde dig en spændende uddannelse inden for elektronik og svagstrøm, hvor du vil arbejde med alt fra radiokommunikation til servere og netværk.
Vi søger både dig, der allerede er startet på uddannelsen som elektronikfagtekniker, og dig, der endnu ikke er begyndt. Naviair tilbyder et bredt arbejdsområde og rig mulighed for at udvikle og dygtiggøre sig indenfor dine interesser.
Om Naviair
Vi leverer dagligt flyvekontroltjenester til alle luftrumsbrugere i det danske luftrum. Vi har en stor teknisk organisation med omkring 120 dedikerede medarbejdere, der udvikler og vedligeholder de tekniske systemer, der understøtter flyvekontroltjenesten. Vores mål er at tilbyde vores elever den bedste uddannelse, så de får en fremragende start på deres karriere. I 2022 vandt en af vores lærlinge prisen for "Årets Lærling", hvilket afspejler vores engagement i vores elever.
Hvis du kan se dig selv som en del af vores team, vil vi gerne høre fra dig!
Hvad kan du forvente som Elektronikfagtekniker-elev?
Du bliver en del af vores Voice Communications afdeling, der består af 12 engagerede medarbejdere. Vores kerneopgaver inkluderer fejlsøgning, installation, og vedligeholdelse af komplekse elektroniske kommunikationssystemer, der sikrer sikkerheden i det danske luftrum.
Vi tilbyder en varieret uddannelse, hvor du får mulighed for at arbejde med både indkøbt og egenudviklet elektronisk udstyr. Du vil lære om både analog og digital teknik, hvor servere og netværk udgør en stor del af fagområdet. Efterhånden som du udvikler dine færdigheder, får du også mulighed for at drive mindre projekter.
Om dig
- Nysgerrig på elektronik: Du har en stærk interesse for elektronik og er ivrig efter at lære mere.
- Ansvarsfuld og pligtopfyldende: Det er vigtigt for os, at vi kan stole på hinanden. Som lærling forventes det, at du er mødestabil og pligtopfyldende.
- Problemløser: Vi fokuserer på løsninger frem for problemer, og vi forventer, at du gør det samme.
- Analytiske og matematiske Evner: Mange af vores systemer er komplekse, så analytiske og matematiske evner er en fordel.
- Engageret og modig: Vores arbejde består af både daglige opgaver og projekter af varierende størrelse. Vi søger en person med gå-på-mod, der er villig til at tage fat på nye udfordringer.
- Viden søgende: Du skal have lyst til at lære og oprette dokumentation samt sætte dig ind i nye problemstillinger.
En omkring 3½-årig uddannelse, der veksler mellem praktik i Naviair og skoleophold. Derudover:
- Avanceret teknologi: Mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi inden for radiokommunikation.
- Stærkt fagligt miljø: Et alsidigt og bredt vidensgrundlag blandt dygtige kollegaer og mulighed for faglig udvikling gennem videns- og erfaringsdeling.
- Socialt arbejdsmiljø: En uformel omgangstone, der giver rig mulighed for indflydelse på din uddannelse afhængig af dine interesser og kvalifikationer.
- Fleksibilitet: Uanset om du lige er begyndt eller allerede er godt i gang med din uddannelse, er du velkommen til at søge.
- Vision for læring: Vi stræber efter at blive kåret som "Årets Læreplads", hvilket betyder, at vi har stort fokus på din trivsel og læring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge.
Løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst i staten. Elever under 25 år ca. kr. 12.800 pr. måned stigende til ca. kr. 14.500 efter ét halvt års ansættelse. Voksenelever over 25 år ca. kr. 21.900 pr. måned i hele uddannelsestiden.
Hvis du efter endt uddannelse skulle blive tilbudt ansættelse i Naviair vil startlønnen være +40.000 kr. pr. måned ekskl. pension.
Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte luftfartstekniker Kristian Eggs på telefon +45 3247 8444 eller e-mail: KEG@naviair.dk
Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning, seneste eksamensbevis og dit CV senest den 1. september 2024.
Naviair ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Naviair, Naviair Alle , 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6095664