BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Korsvejens Skole har vi Tårnby Kommunes ordblindeklasser fra 6.-9. klasse. Lige nu søger vi en dansklærer med kompetence inden for special- og ordblindeundervisning. Er du også læsevejleder og engelsklærer, vil det være et ekstra plus – men ikke en forudsætning.
I specialtilbuddet er der ca. 6 elever i hver af de tre grupper, så rammen er bestemt til stede for at sikre den enkelte elev et trygt og udviklende miljø. Du vil blive mødt af søde elever, som ser frem til at blive undervist af netop dig, der har erfaring i at rumme og udvikle elever, der har dysleksi og for nogles vedkommende også andre læringsmæssige udfordringer.
På Korsvejens Skole bliver du en del af en skole med ca. 400 elever fordelt på 2 spor fra 0.- til 9. og så er vi 70 medarbejdere inklusiv ledelse, SFO-personale, klubmedarbejdere og service/administrativ personale. Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor alle er med på at hjælpe og støtte hinanden, så vi går motiveret ind til undervisningen, og skolens vejledere og ledelse sørger for hjælp og støtte, hvis noget bliver svært. På hver årgang er der teamkoordinatorer til at lede og koordinere opgaverne på de ugentlige skemalagte teammøder, og ledelsen er tæt på, så vi sammen hjælper hinanden bedst muligt.
Som en 100-årig ung og udviklingsorienteret skole, er gode og stærke traditioner samt nye tiltag kendetegnende for Korsvejen både for elever og for os voksne. Musikken fylder en hel del i dagligdagen og årligt med skolens MGP, som er et stort trækplaster for lokalområdet. Derudover er vi gode til fællesskabende ture, kreative undervisningsforløb, sjove frikvarterer og meget andet.
Som skole gider vi også hinanden uden for arbejdstiden, hvor vi mødes til påskebowling, ”ledelsens temabar”, holder sommer- og julefester, spiller spil og bold sammen samt andre spontane aktiviteter. Så du vil helt sikkert opleve en personalegruppe, som tilbyder et stærkt fagligt og socialt fællesskab, og hvor du fra start vil føle dig velkommen.
Vi håber, at du er blevet nysgerrig på, om vi kan være din fremtidige arbejdsplads.
Har du spørgsmål til stillingen eller os som skole, er du naturligvis velkommen til at ringe til os og få en uformel snak med skoleleder, Hanne Larsen.
Stillingen er ledig fra 1. december, og vi finder naturligvis en løsning, hvis du først kan påbegynde arbejdet lidt senere.
Vi kan tilbyde digI Tårnby Kommune tilbyder vi i samarbejde med DLF, Kreds 13, et introduktionsforløb for nyuddannede lærere og børnehaveklasseledere.
Introduktionsforløbet består af tre temaeftermiddage, og et ”Kend din kommune” arrangement. De første to år som nyuddannet lærere har du nedsat undervisningstid, og på alle skoler findes en mentorordning. Vi gør os umage med at give dig en god start på lærerlivet.
Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som lærer i Tårnby Kommune se her.
Yderligere oplysningerØnsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til skoleleder Hanne Larsen på telefon 32500168.
Ansøgningsfristen er d. 23. oktober.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 25. oktober 2023.
AnsøgningAnsøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Behandling af personoplysningerTårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.
Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.
Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.
For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.
Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921627