Brænder du for at skabe udvikling og trivsel for børn, så har vi jobbet til dig!
Vi søger en ny kollega med interesse for det specialpædagogiske felt samt undervisningserfaring til vores udskolingsafdeling. Din ansættelse vil være på 18 timer ugentlig frem til sommerferien 2025.
Velkommen til din nye arbejdspladsNordregårdsskolen er en velfungerende to-sporet skole med ca. 400 elever fra bhv.kl. - 9. klasse og 50 engagerede medarbejdere. Skolen er faseinddelt, og lærere og pædagoger arbejder i årgangsteam med skemalagt tid til teammøder.
Skolen ligger i kommunens vestlige del med gode transportforbindelser. Det er let at komme hertil i bil eller på cykel. Tårnby station ligger få minutters gang fra skolen.
Vores grundholdning er, at læring og udvikling bedst sker i fællesskaber, i gode anerkendende relationer og i en positiv stemning.
Her er din hverdag
Dit arbejde vil være på et par elever i udskolingen. Eleverne har behov for guidning i fællesskaberne og stilladseringen i opgaverne i forbindelse med undervisningen. Der kan blive tale om nogle lektioners hjemmeundervisning. Du vil have et tæt samarbejde med teamet om at skabe de bedst mulige vilkår for elevernes udvikling og trivsel. Timerne kan både være i forbindelse med undervisningen og i tilsyn.
- Faglig hjælp til opgaver
- Pædagogisk guidning
- Online undervisning
- Handleplaner på eleverne
- Kommunikation til og med forældre og teamkollegaer
- Mødeaktivitet
Vi foretrækker, at du enten har en lærer- eller en pædagoguddannelse, men ser også positivt på andre faglige eller erfaringsmæssige kompetencer.
- stærke evner i kommunikation med personer med forskellige baggrunde/perspektiver
- anerkendende og tillidsfuld i din kommunikation
- gode samarbejdsevner
- et ressourceorienteret børnesyn
- struktureret, skriftlig og med overblik
Du skal besidde interesse og motivation for at arbejde med inklusion - også når det synes vanskeligt. Derudover skal du være pligtopfyldende, samarbejdsorienteret og mødestabil.
Det kan du forvente hos os- et fagligt og professionelt læringsfællesskab med lærerteam og andre ressourcepersoner
- et godt arbejdsmiljø med et kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden
- engagerede kolleger med et højt fagligt niveau
- en nærværende og dialogbaseret ledelse, der er bevidst om, at glade medarbejdere skaber bedre resultater
- en tryg skole med et godt ry
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Annette Gottlieb eller områdeleder Tobias Vestergaard på telefon 3251 4033.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Løn- og ansættelsesvilkårAnsættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6127797