Student søges til et juridisk og fagligt stærkt miljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at arbejde i et fagligt stærkt miljø på et spændende område med stor politisk bevågenhed? Udlændinge- og Integrationsministeriets departement søger en student til Kontoret for International Arbejdskraft og EU-ophold. Hos os får du et studierelevant job, hvor du fra dag ét bruger dine kompetencer i praksis og får et stærkt udgangspunkt for en fremtidig karriere i en styrelse eller et departement.



Lidt om alt det vi tilbyder

Du vil indgå i kontoret for International Arbejdskraft og EU-ophold, hvor vi har ansvaret for bl.a. udlændingelovens regler om udenlandsk arbejdskraft, EU-reglerne om fri bevægelighed, familiesammenføring på grundlag af unionsborgerskabet, associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet samt udtrædelsesaftalen mellem EU og UK for så vidt angår retten til ophold og arbejde i Danmark.

Kontoret varetager desuden ministeriets interesse i retssager anlagt ved EU-Domstolen og ved de nationale domstole på de nævnte områder og sikrer den løbende implementering af retspraksis.

Som student hos os vil du skulle hjælpe med at få tingene til at gå op i en højere enhed i en hverdag, der rent opgavemæssigt spænder bredt. Dine primære opgaver vil være at bistå kontorets medarbejdere i den daglige opgaveløsning, udarbejde udkast til afgørelse i konkrete klagesager og sagsbehandlingsklager, udarbejde domsresuméer i EU-retssager, informationssøgning, håndtere borgerhenvendelser mv.

Du bliver en del af et kontor med et godt fagligt og socialt fællesskab, højt tempo og højt humør samt en uformel omgangstone. Vores hverdag er præget af kollegial sparring, en stærk holdånd og et dynamisk miljø med opgaver af stor samfundsmæssig betydning. Du får engagerede og imødekommende kolleger med forskellige erfaringer og perspektiver, som står til rådighed med hjælp og sparring.



Vores forventninger til dig

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant akademisk uddannelse, gerne stud. jur. Det er en fordel, hvis du har gennemført et fag i forvaltningsret, men det er ikke et krav.

Derudover forventer vi, at du:

  • har gode analytiske kompetencer samt gode formidlingsevner, både skriftligt og mundtlig
  • er proaktiv, ansvarsfuld, selvstændig og ordentlig
  • er grundig og tager ansvar for dine opgaver
  • har en åben og positiv indstilling og bidrager til det gode arbejdsmiljø.


Yderligere information

Du ansættes som studentermedhjælper i henhold til OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”FORTROLIGT” for at arbejde i denne stilling, og opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Charlotte Barslev på telefonnummer 61983467 eller på e-mail chb@uim.dk eller souschef Annemette Ross på telefonnummer 61983465 eller på e-mail anro@uim.dk.



Søg stillingen

Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning, eksamenskarakterer/-bevis mv. senest tirsdag den 15. august 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.

Der vil være en test i forbindelse med samtalen.



Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade, Slotsholmsgade 10, 1216 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170949&DepartmentId=8635&MediaId=2441&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878319

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet