BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du studerende og kunne du tænke dig et relevant studiejob, hvor du kan få praktisk erfaring med håndtering af regnskabsmæssige opgaver som f.eks. bilagshåndtering, afstemninger og beregninger? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
Du bliver en del af regnskabssektionen, som består af bogholderi, regnskabs- og complianceteamet, hvor vi sammen løfter vores ansvar for Banedanmarks regnskab med høj faglighed.
Du får muligheden for at opbygge en masse erfaring inden for økonomiprocesser. Du vil få en bred kontaktflade, hvor du vil samarbejde på tværs af sektionen. Du vil ligeledes få mulighed for at bidrage til udviklingen af vores regnskabsprocesser, som vi løbende arbejder på at gøre mere brugervenlige, effektive og digitaliserede.
Du får arbejdsplads i vores hovedkontor på Carsten Niebuhrs Gade 43 midt i København. Vi går ind for fleksibilitet i forhold til planlægning af arbejdstider. Som udgangspunkt er arbejdsugen 15-20 timer, men vi vil naturligvis tage højde for dine eksamensperioder mv.
Flere forskellige opgaver
Du bliver en del af regnskabssektionen, hvor vi har ansvaret for, at Banedanmarks regnskab ligger på et højt fagligt niveau efter gældende love og regler. Du får 27 dygtige kolleger, der tilsammen bl.a. er ansvarlige for controlling og indrapportering af regnskabstal, skatter, afgifter og likviditet.
Dine primære opgaver kan blandt andet bestå af:
- Rejseafregninger
- Afstemning af kreditorer
- Afstemning af artskonti
- Besvarelser af eksterne henvendelser
- Indberetning til Danmarks statistik
- Kvalitetssikring
- Ad-hoc opgaver
Du er i gang med en videregående uddannelse med fokus på økonomi. Det er en fordel, hvis du har kendskab til økonomiprocesser og er god til at formulere dig skriftligt. Derudover er du god til hurtigt at sætte dig ind i nye opgaver og du arbejder med godt overblik. Du får samtidig opgaverne fra hånden og du kan lide at lære nyt. Vi ser gerne, at du har minimum to år tilbage af din uddannelse.
Du er udadvendt og i stand til at arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver. Er du desuden effektiv og god til at møde hverdagen med et smil, vil vi meget gerne høre fra dig.
Løn
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 132,40 kr. i timen.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt teamleder Chris Ravn på +45 21144842
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, samt dokumentation på, at du er indskrevet på en videregående uddannelse, da vi indkalder og holder samtaler løbende. Oplys venligst i din ansøgning hvor mange år, du har tilbage af din uddannelse.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instrukserne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192480&DepartmentId=22255&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874306