Studentermedhjælper til HR og rekruttering i Finansministeriets koncern

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for HR? Og vil du lære om rekrutteringsprocessen fra A-Z? Så har vi et godt og udviklende job til dig i hjertet af København hos Finansministeriets Koncern HR.

Om stillingen Du bliver en del af fagfællesskabet Rekruttering, hvor vi er en fuldtidsmedarbejder og to studentermedhjælpere, som hjælper hinanden med at lykkes i en travl hverdag med bl.a. at sikre korrekte og relevante jobopslag på tværs af koncernen.

Vi søger en studentermedhjælper, som vil tage del i de daglige driftsopgaver på rekrutterings- og onboardingområdet, og som kan hjælpe med forskellige HR-opgaver.

I hverdagen bliver dit arbejde bl.a. at:

  • håndtere rekrutteringsopgaver, herunder publicere og kvalitetssikre jobopslag fra alle Finansministeriets institutioner
  • besvare og håndtere bestillinger og spørgsmål fra fx ledere og leverandører i vores rekrutteringspostkasse
  • administrere statens jobopslagsplatform Statens eRekruttering for Finansministeriets koncern
  • vedligeholde og opdatere sider om rekruttering på vores intranet
  • hjælpe med at administrere vores pre- og onboardingmateriale.
Du vil desuden være med til at videreudvikle og optimere forskellige HR- og rekrutteringsopgaver.

Du kommer til at arbejde selvstændigt med alt lige fra publicering af jobopslag, rådgivning af ledere om annoncering til korrektur- og indholdsoptimering samt afsendelse af afslag til kandidater. Du får med andre ord en spændende og udfordrende arbejdsdag, hvor du ikke kommer til at kede dig.

Hos os får du også en stejl læringskurve i jobbet fra dag et, hvor du vil have løbende faglig sparring og samarbejde med kollegaerne i kontoret, og særligt med dine nærmeste kollegaer i rekrutteringsteamet.

Du vil kunne bruge din teoretiske viden på arbejdet, og du får samtidig praktisk erfaring med, hvordan en af statens bedste HR-kontor fungerer.

Om dig Du er i gang med en videregående uddannelse inden for HR, kommunikation eller anden relevant uddannelse. Du har i udgangspunktet minimum 2 år tilbage af din uddannelse. Det er desuden et plus, hvis du allerede har praktisk erfaring med HR og/eller rekruttering.

Vi leder efter dig, som

  • er positiv og servicemindet
  • kan arbejde struktureret, er pligtopfyldende og har øje for detaljer
  • har det fint med faste daglige arbejdsopgaver og ad hoc arbejdsopgaver
  • ønsker at lære nye systemer, processer og værktøjer at kende
  • er god til at kommunikere – både i tale og på skrift
  • er hjælpsom og trives i samarbejdet med andre
Du vil komme til at samarbejde tæt med en anden studentermedhjælperkollega, da I som udgangspunkt vil have 2-3 arbejdsdage om ugen på skift, hvor I vil få ansvaret for rekrutteringspostkassen i samarbejde med jeres fagkoordinator.
Hos os vil du kort sagt få praktisk erfaring med forskellige arbejdsopgaver i en politisk styret organisation med spændende muligheder og udfordringer, og hvor der er fokus på din faglige og personlige udvikling.

Om os Du bliver en del af Finansministeriets Koncern HR, som organisatorisk hører til i Økonomistyrelsen. Du vil få snitflader til flere af koncernens ca. 160 ledere og ca. 1650 medarbejdere fordelt på Finansministeriets departement og fire styrelser: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

I Koncern HR er vi 28 medarbejdere, der betjener koncernens ansatte med HR-drift, kommunikation og udvikling. Koncern HR er opdelt i seks fagfællesskaber inden for administration, jura, rekruttering, udvikling, kommunikation og HR-partnere. Kontoret ledes af kontorchef Katrine Dall Oxfeldt, teamleder Rúna Heinesen Shahid og teamleder Susanne Clausen.

Vi har en travl hverdag præget af mange samarbejdsflader, men vi har altid tid til at hjælpe hinanden. Vi er ambitiøse og arbejder for at levere målrettet og kvalificeret rådgivning samt effektiv og sikker drift af høj kvalitet.

Vores tidligere studentermedhjælper, Rikke, fortæller om at være en del af Koncern HR: ”Jeg får rådgivning og sparring fra mine kollegaer i kontoret, når jeg har brug for det. Vi griner ofte sammen, og det at vi er to studentermedhjælpere i Rekruttering gør, at vi er i samme situation og hjælper hinanden”.

Du vil blive introduceret til koncernen og kontoret gennem vores onboardingprogram i Finansministeriet og Koncern HR, hvor du også kan skabe netværk på tværs af koncernen og lære dine kollegaer at kende.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Du vil komme til at arbejde cirka 15-20 timer fordelt over ugen, hvilket du koordinerer i samarbejde med din studentermedhjælperkollega og fuldtidsmedarbejderen. Vi har brug for, at du er fleksibel, når der er behov for det, og vi er naturligvis fleksible i forbindelse med eksamener mv.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.Vil du vide mere?

Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Clausen på mail sucla@oes.dk eller på telefon 5124 7111.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest torsdag den 24. august 2023.

Vi forventer at holde samtaler løbende. Ansættelse forventes at blive pr. 1. oktober 2023, eller før hvis det er muligt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Økonomistyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171293&DepartmentId=6070&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887034

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet