BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Teamet for regnskaber og tilskud til frie skoler er et fagligt stærkt team, der understøtter ministeriets tilskud til de frie grundskoler, efterskoler, private gymnasier og frie fagskoler. Vi mangler en ny kollega til at indgå i vores arbejdsfællesskab, hvor vi lægger vægt på ansvarlighed og service over for sektoren.
Vi tilbyder en stilling i et center, hvor vi har mange forskellige opgaver, som vi løser ved at hjælpes ad og følges ad. Vi understøtter, at skolerne løbende får vejledning om de tilskudsfaglige regler og god forvaltning med skyldige økonomiske hensyn. Vi gennemfører ligeledes stedlige tilsyn i samarbejde med andre kontorer i STUK for at påse, at skolerne har hensigtsmæssige administrative procedurer, der sikrer et korrekt registreringsgrundlag for den tilskudsudløsende aktivitet.
Om arbejdsopgaverne Du får en arbejdsdag, hvor størstedelen af dine opgaver er at udbetale tilskud til skoler i en konkret sagsbehandling. Du er med til at anvise nye tilskud og, herunder skrive den vejledning og instruks som skolerne anvender i deres forståelse af reglerne og indberetning af tilskudsaktivitet. Du vil desuden deltage i arbejdet med at gennemgå modtagne afrapporteringer og regnskaber som en del af teamets tilsynsopgaver. Du vil have mange kontaktflader både i og udenfor ”huset”, da kontakten mellem styrelsen og skolerne ofte vil gå igennem dig. Derfor er det vigtigt, at du er velorganiseret, har et stærkt servicegen og en naturlig nysgerrighed på at forstå skolernes udgangspunkt.
Dine arbejdsopgaver kan blandt andet være:
- Vejledning i forbindelse med aktivitetsindberetning
- Beregning og udbetaling af tilskud via tilskudssystemet
- Besvare henvendelser om tilskudsregler mv.
- Håndtere anmeldelse af nye skoler
- Modtagelse af afrapportering og regnskaber
- Gennemgang af regnskaber og revisionsrapportering.
Om dig Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer:
- Du har en relevant uddannelse – du kan fx være kontoruddannet, have en professionsbachelor i offentlig administration eller lignende
- Du har erfaring med økonomiadministration og brug af fagsystemer
- Du har erfaring med sagsbehandling, administrative processer og eventuelt afgørelser
- Du er skriftlig stærk
- Du har et skarpt blik for de vigtige detaljer i store bunker af information
- Du er serviceminded og indstillet på at have en stor kontaktflade
- Du er hjælpsom overfor både kolleger og eksterne kontakter.
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat efter organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer m.fl.
Vi ser gerne, at du kan begynde hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2023.
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.
Ansættelsessted: Teglholmsgade 1, 2450 København SV.
Vil du vide mere? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Semra Iljazovski – telefon 3392 5499 eller mail semra.iljazovski@stukuvm.dk.
Du kan også læse om styrelsen på vores hjemmeside www.stukuvm.dk/job-i-styrelsen eller knappen Søg stillingen.
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk senest den 9. august 2023. Du søger stillingen via vores hjemmeside www.stukuvm.dk.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33-34.
Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er en styrelse i Børne- og Undervisningsministeriet. Vi understøtter ministeriets målsætning om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.
STUK beskæftiger ca. 480 medarbejdere i København.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København, Teglholmsgade 1, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170654&DepartmentId=10351&MediaId=3809&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874244