Sundhedsfaglig eller pædagogisk kontaktperson søges til botilbuddet Televænget

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du den kollega vi søger til botilbuddet Televænget 32?

Har du lyst til relations arbejdet med borgere i eget hjem? Har du evner for at lægge planer på både kort- og lang bane sammen med borgeren? Kan du lide at have tiden til både den uformelle, den dybe og den svære samtale? Har du lyst til et arbejdsmiljø med mange gode grin hver dag? Er du uddannet pædagog, sygeplejerske, SOSU eller ergoterapeut? Og kan du lide stor indflydelse på tilrettelæggelsen af egne opgaver? Så bør du kigge videre i vores opslag.

Televænget er en del af det nye Center for Social Indsats og Udvikling i Tårnby Kommune, som rummer 3 botilbud indenfor Psykiatri & Handicap: Jershøj, Falhøj og Televænget. Hele organisationen tæller i alt 45 beboere, fordelt på 3 matrikler.

Botilbud Televænget er et socialpsykiatrisk botilbud, der rummer målgruppen borgere i alderen 18+, med udfordringer, der spænder over både psykiatriske lidelser med kormorbide tilstande. Der er i alt 29 pladser på Televænget. Pladserne er både §107 og §108, hvilket vil sige at borgere hos os, skal afklares i funktionsniveau og støttes til at forbedre dette med henblik på at komme videre i egen bolig eller permanent botilbud.

På Televænget er vi 26 kollegaer med tværfaglige kompetencer, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og ergoterapeuter. Endvidere er der både administrativ stilling, rengøring og vores egen vicevært. Vi har faste nattevagts-teams, så stillingen er primært i dag- og aftenvagter med weekend hver 3. weekend.

Teams omkring beboerne er tværfagligt sammensat med både sundhedsfaglige og socialfaglige uddannelsesbaggrunde. Vores tilgang til arbejdet med beboerne er med fokus i recovery og rehabilitering som metodiske tilgange i hverdagen. Endvidere har vi en eklektisk tilgang som sætter beboeren i centrum, så vi kan benytte Low Arousel, Neuropædagogiske/psykologiske tilgange, med vores forståelse for hvordan vi støtter beboeren bedst muligt ift. vores kerneopgaver der lyder:

”Centrets kerneopgave er at tilbyde forebyggende og rehabiliterende indsatser, som kan understøtte borgerens håb, drømme, udvikling af handlekompetencer samt mestring af eget liv. I samarbejde med borgeren koordinerer vi en helhedsorienteret indsats med relevante aktører for at fremme borgerens muligheder for at deltage i meningsfulde fællesskaber, øget mental sundhed, udvikle mestringsstrategier til øget livskvalitet, trivsel og selvstændighed i livet.”

Ud over ovenstående har vi et stort fokus på, at vi får understøttet hele den sundhedsfaglige indsats, som ud over kyndig medicinhåndtering og dokumentation også indeholder hvad vi i Tårnby Kommune beskriver som SundSocialFremtid.

Vi forventer, at du
  • Er uddannet pædagog, ergoterapeut, sosu-assistent eller sygeplejerske.
  • Har erfaring fra lignende område/målgruppe.
  • Har stærk dokumentationsfaglighed, god til observation, analyse og vurdering (kendskab til CURA er en fordel)
  • Gerne erfaring med medicinhåndtering.
  • Fremtræder med et godt humør og en sund tilgang til livet og dig selv.
  • Tænker helhedsorienteret og støtter op om "Vi-kultur".
  • Fremstår loyal, engageret og ansvarlig i forhold til kommunens beslutninger.
  • Har respektfuld og anerkendende tilgang, samt samarbejdsevner i kontakt med borgere, pårørende, kollegaer, ledere samt samarbejdspartnere m.v.
  • Kan og tør arbejde selvstændigt.
Vi kan tilbyde dig
  • En fast stilling på 28-32 timer med weekend hver 3. weekend.
  • Et alsidigt job med afvekslende arbejdsopgaver.
  • En høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen.
  • Udviklingsmuligheder og mulighed for ar være med til at forme jobbet.
  • Fast planlagt sags-supervision hver 6. uge.
  • En livlig og humørfyldt arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
  • Gode og superkompetente kollegaer.
  • Deltagelse i videreudvikling af vilkår for sårbare borgere i Tårnby Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Mikkel Hemmje på telefon 2036 9419.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (28-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914180

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet