Sygeplejerske med sans for oplæring og udvikling søges til botilbud Televænget

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger sygeplejerske til weekendfri stilling på 32-35 timer! Er du sygeplejerske, har du bred psykiatrisk/somatisk erfaring og har du lyst til en arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder og ansvar, så læs dette stillingsopslag.

Televænget, et socialpsykiatrisk botilbud i organisationen Social indsats og udvikling i Tårnby kommune, er et nyere botilbud, der har dygtige og engagerede medarbejdere, fantastiske beboere og skønne rammer tæt ved Amager Strandpark. Her bor 29 mennesker i små nye lejligheder fordelt på 4 etager, alle med en psykiatrisk diagnose og flere med somatiske lidelser. Her arbejder Social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeuter og øvrige faggrupper ud fra egne faglige kompetencer og spiller herved altid hinanden bedre. Televænget varetager borgere med både §107 og §108 i henhold til serviceloven og arbejder ud fra individuelle indsatsmål.

Hvis du trives godt med stor indflydelse, udviklingsmuligheder og selvstændige ansvarsområder og med at sikre dine borgere og pårørende den bedste behandling og udredning, vil du befinde dig godt på Televænget. Vi sætter nemlig faglig ekspertise højt, og vi bifalder engagement og ambitioner i vores faglige virke.

Stillingen er på 32-35 timer ugentligt, alle timer planlagt i dagtimerne og med mulighed for, hvis du ønsker det at indgå i weekendarbejdet. Ved oplæring eller undervisning af aftenvagter kan disse ved behov planlægges.

Stillingen er til besættelse pr. 01/12/23 eller efter aftale.

Vi forventer, at du
  • Kan være ansvarlig for medicinrummet, den sundhedsfaglige dokumentation og undervise dine kollegaer i sundhedsfaglig dokumentation, naturligvis i samarbejde med afdelingsleder.
  • Kan give faglig sparring om både psykiatriske og somatiske problemstillinger.
  • Kan håndtere udviklingsopgaver ansvarsfuldt.
  • Kender dine kompetencer og vil sætte dem i spil, så beboerne på Televænget oplever håb, muligheder og at det er trygt at bo på Televænget
  • Er imødekommende.
  • Har et stort overblik og følger op på aftaler med mange forskellige samarbejdspartnere.
  • Arbejder både selvstændigt og sammen med andre med åbenhed og respekt.
  • Er hjælpsom og humoristisk.
  • I samarbejdet med afdelingslederleder er ansvarlig for patientsikkerhedsarbejdet, herunder behandling af UTH.
  • Er CURA-kyndig eller har stor erfaring med dokumentation.
Vi tilbyder
  • En uformel arbejdsplads med højt til loftet.
  • Mulighed for faglig udvikling.
  • Sparring med psykiatriske sygeplejersker i hospitalspsykiatrien på PC Amager.
  • At være del af en nærværende kommune i fuld udvikling.
  • Attraktive kollegaer.
  • Supervision hver 6 uge.
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Mikkel Hemmje på telefon 20369419.

Ansøgningsfrist 24/10/23 og samtaler afholdes 26/10/23.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende i takt med relevante ansøgninger dukker op. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923209

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet