BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger sygeplejerske til dagvagtsstilling på 32-37 timer, med weekend hver 6 weekend!
Er du sygeplejerske, har du bred psykiatrisk/somatisk erfaring og har du lyst til en arbejdsplads med mange udviklingsmuligheder og ansvar, så læs dette stillingsopslag.
Lidt om os:
Televænget er en del af det nuværende Center for Social Indsats og Udvikling (CIU) i Tårnby Kommune, som rummer 3 botilbud indenfor Psykiatri & Handicap: Jershøj, Falhøj og Televænget. Hele organisationen tæller i alt 45 beboere, fordelt på 3 matrikler. Medio 2024 vil centeret blive opdelt og lagt ud under 2 etableret centre i en planlagt omstrukturering.
Botilbud Televænget er et socialpsykiatrisk botilbud, der rummer målgruppen borgere i alderen 18+, med udfordringer, der spænder over både psykiatriske lidelser med kormorbide tilstande. Der er i alt 29 pladser på Televænget. Pladserne er både §107 og §108, hvilket vil sige at borgere hos os, skal afklares i funktionsniveau og støttes til at forbedre dette med henblik på at komme videre i fx egen bolig eller permanent botilbud.
På Televænget er vi 20 kollegaer med tværfaglige kompetencer, sygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og ergoterapeut. Desuden er der både administrativ stilling, rengøring og vores egen vicevært. Vi har personale i blandede vagter, dvs. både dag- og aftenvagter, men faste nattevagter.
Teams omkring beboerne er tværfagligt sammensat med både sundhedsfaglige og socialfaglige uddannelsesbaggrunde. Vores tilgang til arbejdet med beboerne er med fokus i recovery og rehabilitering som metodiske tilgange i hverdagen. Desuden har vi en eklektisk tilgang som sætter beboeren i centrum, Neuropædagogiske/psykologiske tilgange, med vores forståelse for hvordan vi støtter beboeren bedst muligt ift. vores kerneopgaver der lyder:
”Centrets kerneopgave er at tilbyde forebyggende og rehabiliterende indsatser, som kan understøtte borgerens håb, drømme, udvikling af handlekompetencer samt mestring af eget liv. I samarbejde med borgeren koordinerer vi en helhedsorienteret indsats med relevante aktører for at fremme borgerens muligheder for at deltage i meningsfulde fællesskaber, øget mental sundhed, udvikle mestringsstrategier til øget livskvalitet, trivsel og selvstændighed i livet.”
Lidt om dig:
- Du kender dine kompetencer og vil sætte dem i spil, så beboerne på Televænget oplever håb, muligheder og at det er trygt at bo på Televænget.
- Du kan være tovholder for vores medicinrum, den sundhedsfaglige dokumentation og sidemandsoplære dine kollegaer i sundhedsfaglig dokumentation, naturligvis i samarbejde med afdelingsleder der også er sygeplejerske.
- Du kan give faglig sparring om både psykiatriske og somatiske problemstillinger på tværs af alle 4 teams.
- Du kan håndtere evt. udviklingsopgaver ansvarsfuldt.
- Du er imødekommende og er medskaber af en ”vi-kultur”.
- Du har et stort overblik og følger op på aftaler med mange forskellige samarbejdspartnere.
- Du arbejder både selvstændigt og sammen med andre med åbenhed og respekt.
- Du er hjælpsom og humoristisk sans.
- I samarbejdet med afdelingslederleder er du medansvarlig for patientsikkerhedsarbejdet, herunder behandling af UTH’er.
- Du er CURA-kyndig eller har erfaring med dokumentation i andet system.
Vi tilbyder
- En fuldtids eller deltidsstilling med dv-weekend hver 6. weekend.
- Teamarbejde og faglig sparring med faglig koordinator med pædagogisk uddannelse
- En uformel arbejdsplads med højt til loftet.
- Mulighed for faglig udvikling.
- Sparring med psykiatriske sygeplejersker i hospitalspsykiatrien på PC Amager.
- At være del af en nærværende kommune i fuld udvikling.
- Attraktive kollegaer.
- Supervision hver 6 uge.
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Mikkel Hemmje på telefon 20369419.
Ansøgningsfrist den 12/04/24. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 16.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Dansk Sygeplejeråd efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som sygeplejerske i Tårnby Kommune se her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011631