BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Plejehjemmet Irlandsvej har ambitioner på vores beboeres vegne, og søger derfor 1 omsorgsfuld og fagligt dygtig social- og sundhedsassistent 32 – 37 timer ugentligt til afdeling C. Der arbejdes med weekendvagt hver 3. weekend.
Plejehjemmet Irlandsvej er et somatisk plejehjem beliggende i Tårnby Kommune, tæt på offentlig transport, og rummer 3 beboerafdelinger med i alt 82 boliger. Huset fremstår lyst og venligt med hjælpemidler på alle boliger. Derudover har vi en stor fysio- og ergoterapienhed samt aktivitetsenhed.
Vi er en gruppe social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og dygtige timelønnede, der dagligt brænder for at gøre en forskel for at give vores beboere en betydningsfuld hverdag. Vi har alle forskellige kompetencer, er gode til at sparre med hinanden, og vi hjælper på tværs af afdelingerne. Vi samarbejder tæt med de kliniske sygeplejersker, akutteamet samt husets ergo- og fysioterapeuter. Vi arbejder helhedsorienteret, rehabiliterende og aktiverende med udgangspunkt i den enkelte beboers behov.
Vores beboere har ofte mange konkurrerende sygdomme, der kræver klinisk overblik og kompleks sygepleje, kontakt til læge, hospitaler etc. Vi vægter ordentlighed, respekt for mennesker, omsorg og kærlighed for vores beboere, ligesom vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til både beboere, pårørende og hinanden.
Vi ønsker at skabe trygge rammer og kontinuitet i hverdagen for beboerne, et velkomment og varmt hus for besøgende, en arbejdsplads hvor den enkelte medarbejder har mulighed for at lære og udvikle og ikke mindst være et hus, hvor medinddragelse og medansvar er i højsæde.
På plejehjemmet Irlandsvej arbejder vi med udgangspunkt i et fælles værdigrundlag, der danner grundlag for udvikling og trivsel, fordi vi i fællesskab kan se muligheder, i stedet for begrænsninger. Du kan læse mere om plejehjemmet her.
Vi forventer, at du er
- Uddannet social- og sundhedsassistent med dansk autorisation.
- Brænder for at arbejde med ældre mennesker med blandt andet demens.
- Mødestabil og kan samarbejde.
- Tager ansvar, og kan skabe overblik i en travl hverdag.
- Kan arbejde selvstændigt og problemløsende.
- Kan varetage de daglige ADL-opgaver, herunder de komplekse sygeplejeopgaver.
- Har godt kendskab til sundhedsfaglig dokumentation (vi arbejder i CURA).
- Kan se vigtigheden i et sundt arbejdsmiljø samt eget bidrag til god trivsel.
Vi kan tilbyde dig
- Grundig oplæring og introduktion.
- Gode kolleger og synlig ledelse.
- Fokus på arbejdsmiljø og trivsel.
- Kompetenceudvikling og vidensdeling.
- Du kommer til en arbejdsplads, der sætter faglig kvalitet højt, og som lægger vægt på beboernes individuelle behov og ønsker med fokus på livskvalitet.
- Attraktive personalegoder efter endt prøvetid blandt andet biografbilletter, massageordning, rabat til årskort til Den blå planet, fitnessordning, sundhedsforsikring. Disse kan ses her.
Ansættelsesudvalg vil bestå af afdelingsleder Anne Toxværd og samt en SSA fra dagvagten.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger omkring stillingen eller ved ønske om et besøg på plejehjemmet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Elaine Ladegaard på 32468246.
Ansættelsesstart den 1. november 2023 eller snarest muligt.
Ansøgningsfristen er den 19. september 2023.
AnsøgningAnsøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Behandling af personoplysninger
Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.
Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.
Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.
For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.
Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.taarnby.dk/om-kommunen/job/ledige-stillinger/?hr=show-job/162888&linkref=135647&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908323