Tårnby Kommune: Dansklærer søges til et 10. klassecenter i konstant udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at undervise i et 10. klassecenter? Lige nu har US10 en ledig lærerstilling, hvor vi skal finde den helt rigtige dansk- og teamkollega, som kan indgå i et tætsamarbejde med henholdsvis profilteamet og fagteamet i dansk.

US10 er en skole, hvor vi vægter teamsamarbejde højt. Vi samskaber fremfor at indgå kompromiser. Du vil indgå i et tæt samarbejde med to teams, der består af henholdsvis lærere fra et profilteam og lærere fra et fagteam i dansk. Vi arbejder med refleksiv praksis og udvikler os i fællesskab. Vores pædagogiske udgangspunkt i arbejdet med vores elever er oprigtig nysgerrighed på, hvad de end kommer med af ønsker for deres skoleår.

Vi er flerlærerorganiseret. Du skal derfor sammen med dine teams planlægge og tage ansvar for at gennemføre og evaluere en undervisning, hvor eleverne fagligt er på forskellige niveauer. Vi arbejder med tydelig struktur af skoledagen og vægter kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre højt for at kunne lykkes med at give vores elever det bedst mulige skoleår.

Vi har valgt strukturere klasserne i profiler. Pt. har vi følgende profiler: "Krea", "Musik og musikproduktion", "EUD10", "Sundhed og sociale forhold". Vi evaluerer profilerne løbende og justerer muligvis, hvis eleverne ikke finder vores tilbud meningsskabende. Det skal derfor ikke være selv profiltitlerne, der afholder dig fra at søge stillingen.

Stillingen er på 37 timer om ugen og tidsbegrænset frem mod d. 1/7-2024. Vi indkalder løbende til samtaler og vil gerne besætte stillingen hurtigst muligt.

Vi vil meget gerne høre fra dig hvis du
  • Er uddannet dansklærer
  • Har mod på at undervise i engelsk eller matematik, men det er ikke et krav
  • Har lyst til at arbejde med unge, hvis personlige og faglige udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte.
  • Kan planlægge og gennemføre en undervisning, der er elevdifferentieret.
  • Vægter forældresamarbejdet højt, og ser det som en vigtig faktor.
  • Fagligt kan samarbejde om at tage ansvar.
  • Er personligt robust og reflekterende over egen praksis.
  • Er en god teammakker - kompetent, nysgerrig, opmærksom, ansvarlig, engageret og med let til grin
  • Har gode kommunikationsevner mundtligt som skriftligt.
Vi kan tilbyde dig
  • Et spændende job, hvor du udvikler dig fagligt og pædagogisk.
  • At du bliver en del af en personalegruppe med et godt sammenhold, hvor vi også har en del sociale arrangementer.
  • At du indgår i et professionelt læringsfællesskab med både lærere og pædagoger.
  • Mulighed for vejledning både fagligt og pædagogisk.
  • En attraktiv ansættelse med en lokalaftale for arbejdstiden, der sikrer tid til forberedelse.
  • ​En arbejdsplads med frihed under ansvar og høj grad af medbestemmelse.
Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Lærernes Centralorganisation efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som lærer i Tårnby Kommune se her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til konstitueret viceungdomsskoleleder Michael Flies på telefon 32501751.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.taarnby.dk/om-kommunen/job/ledige-stillinger/?hr=show-job/160909&linkref=131740&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899279

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet