Tårnby Kommune: Nytænkende, nærværende pædagog søges til lille vuggestue på Vestamager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drømmer du om at danne rammen om et trygt, spændende, udviklende og godt børneliv – så er der her en fantastisk mulighed til dig!

Vi søger en pædagog pr. 01.10.2023, der sammen med den øvrige personalegruppe, skal fortsætte arbejdet med, at være rammen om det gode børneliv i Vuggestuen på Angolavej.

Vuggestuen er fra 2009 og er et etplans hus med højt til loftet og dejligt lys. Vi er normeret til 36 børn fra 0-3 år.

Personalegruppen består af medarbejdere med et solidt kendskab til huset og et nyetableret ledelsesteam. Personalegruppen er meget ansvarsfuld og bidrager aktivt i udførslen af den daglige praksis. Ledelsesteamet består af leder og souschef, der er nærværende og tilgængelige i den daglige praksis.

Vuggestuen er beliggende på Vest Amager i Tårnby kommune. Der er her gode muligheder for at inddrage nærmiljøets mange små grønne områder og Naturskolen. Vuggestuen har en stor og differentieret legeplads, med mange udfoldelsesmuligheder – her er både plads til gyngeture, en tur i ”skoven” med jagt på insekter, trafiklege og meget mere.

Vi prioriterer godt kollegaskab - at vise hinanden omsorg, både fagligt og personligt. Vi ser dette, som en del af grundlaget, for en velfungerende og progressiv pædagogisk praksis.

Som ansat, skal du have blik for hele huset og se på institutionen som en helhed.

Du skal have et fagligt fokus i dit pædagogiske arbejde med at understøtte trivsel og udvikling for alle børn. Faglige nøgleord, som børneperspektiver, tillidsfuldt forældresamarbejde, sprogstimulering, refleksion og nærværende relations arbejde er opmærksomheder, du har erfaring med og fortsat er optaget af.


Vi har behov for at du:
  • Har et børnesyn præget af anerkendelse, rummelighed og ressourcetænkning
  • Er en rollemodel, der tager initiativer og går foran i den daglige praksis
  • Arbejder struktureret og er aktiv i opgaveløsning
  • Har fokus på god og konstruktiv kommunikation, i kontakten med børn, forældre og personale
  • Kan se og arbejde aktivt med det potentiale, der er i faglig sparring om egen og fælles pædagogisk praksis
  • Har erfaring med og er engageret i arbejdet med skriftligt dokumentation som handleplaner, evalueringsredskaber og lign.
  • Er mødestabil, positiv og har gåpåmod

Vi kan tilbyde at du:
  • Bliver en del af en velfungerende daginstitution, som hele tiden er i udvikling
  • Får mulighed for at arbejde med små børnegrupper
  • Får indflydelse på centrale dele af i dit daglige arbejde og på udviklingen af den pædagogiske praksis
  • Bliver en del af en personalegruppe, med fokus på den gode relation og et godt arbejdsmiljø
  • Får en leder, med opmærksomhed på vigtigheden af din trivsel og faglige udvikling

Hvis du kan genkende dig selv i stillingsopslaget, vil vi se frem til, at modtage din ansøgning.

Vi vil blive glade for et besøg af dig! Ring til vuggestuen på 30 76 04 67 og hør mere om stillingen og for at aftale tid for dit besøg.


Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Er du nysgerrig på at vide mere om arbejdet som pædagog i Tårnby Kommune se her.

Yderligere oplysninger

Har spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder Jane Calundann og telefonnummer 30760467 samt e-mail jca.vuang.bk@taarnby.dk

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende. Når rette kandidat er fundet, fjernes stillingsopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af persondata

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.taarnby.dk/om-kommunen/job/ledige-stillinger/?hr=show-job/158585&linkref=127487&locale=da_DK

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889023

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet