BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tårnby Kommune er under forandring, og vi er ambitiøse for den retning vi nu sætter i arbejdet med at udvikle vores kommune, så vi i endnu højere grad kan levere helhedsorienterede løsninger til vores borgere og erhvervsliv.
Du skal lede et bredt hold af dygtige medarbejdere med meget forskellige faglige profiler, der arbejder i spændet fra drift og anlæg af veje, myndighedsopgaver, trafiksikkerhed, udvikling af grønne byrum, biodiversitet og bæredygtighed, kollektiv trafik, parkering og drift af vores materielgård, hvor vi også har et vinterberedskab.
Vi har en række spændende projekter i gang. Blandt andet samarbejder vi lige nu med Dragør Kommune om udrulning af fjernvarme. Vi har også et større LAR-projekt undervejs og er netop ved at implementere et ladestanderudbud i halen af, at vi er blevet kåret som landets mest elbilparate Kommune. Vi har også at gøre med en række spændende infrastrukturprojekter qua vores beliggenhed med lufthavn, motorvej og København som naboer. Disse projekter kræver tæt koordinering med andre myndigheder og eksterne samarbejdspartner. Det er en stilling med mange berøringsflader, og du skal derfor være relationsskabende og kunne trives med, at der også bliver sat en dagsorden ”udefra”.
Det står lige for, at du som ny leder skal arbejde med at skabe en fælles og stærk holdånd blandt de medarbejdere, der arbejder med myndighedsopgaverne på vejområdet. Der er her et nyt team undervejs. Du skal også etablere en stærk releation ml. drift og myndighed i samarbejde med engagerede områdeledere og medarbejdere.
Du vil få en stor berøringsflade på alle niveauer, hvilket indebærer dialog og behov for tydelig kommunikation. Som fælles ledelse i Center for By, Miljø og Klima skaber vi rammerne for, at den øverste politiske ledelse kan træffe beslutninger, som vi herefter kan føre ud i livet.
Konkret får du ansvaret for- Budget- og anlægsstyring for Trafik, Vej og Grønne Byrum
- Myndighedsvaretagelse på vejområdet
- Trafiksikkerhed
- Parkering
- Nye vejanlæg
- Drift og udvikling af Grønne Byrum
- Udvikling af kollektiv trafik
- Biodiversitet og naturpleje
- Vintervedligehold, rottebekæmpelse, bilpark og værksteder
- Myndighedsopgave ifbm. fjernvarmeudrulning
Du vil få ledelsesansvaret for 13 medarbejdere på Rådhuset, to driftsledere og deres i alt ca. 80 medarbejdere. Du vil blive en del af den samlede ledelse i BMK med fire øvrige ledere på dit niveau med reference til to centerchefer.
Tårnby Kommune har et værdikompas med fire stærke værdier. Du skal være med til at udleve dem igennem dit ledelsesvirke i det daglige; Vi ser muligheder, tænker nyt, er ordentlige og vi arbejder sammen.
Vi forestiller os, at du kan byde ind på flere af nedenstående forventninger:- Har fagligt kendskab med opgaver indenfor Trafik, Veje og Grønne Byrum og gerne har ledelseserfaring indenfor området
- Kan omsætte kompetencer og faglighed og formidle i øjenhøjde i hele organisationen
- Har politisk tæft, styr på tal og økonomistyring og kan stille skarpt på det vigtige
- Er systematisk og har blik for udvikling af ledelsesinformation og datadrevet styring
- Ser kvaliteter og potentialer hos den enkelte medarbejder og har blik for at bringe disse kvaliteter i spil
- Er god i relationer og nærværende ledelse
- Har evt. arbejdet med borgerinddragelse
- Er fleksibel og samarbejdende
- Netværksorienteret – også udenfor kommunen
Stillingen er en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling. Lønniveauet ligger i spændet 55.000 – 60.000 ( månedligt, eksklusiv pension) alt efter kvalifikationer og erfaring.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Yderligere oplysningerVil du høre mere om stillingen, så er du velkommen til at rette henvendelse Centerchef Betina Grimm, bgr.tf@taarnby.dk eller mobil 32 47 15 00 eller Centerchef Malene Theisen Grann på tlf. 32 47 15 85 eller e-mail mtg.tf@taarnby.dk
Ansøgningsfrist er den 14. marts 2024 kl. 12.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. og 19. marts 2024.
AnsøgningAnsøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6002810