BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en timelønnet, vågen nattevagt til vores LGBT+ krisecenter.
Vagterne er fra kl. 21.00-06.00 fredag, lørdag og søndag i ulige uger - med mulighed for supplerende vagter ved sygdom, ferie osv.
Tårnbyhus har plads til 7 personer og har til huse i en hyggelig ejendom, som ligger i Kastrup tæt på såvel grønne områder og Øresund, byliv samt metrostation og motorvej.
Med Tårnbyhus får alle LGBT+ personer i krise en mulighed for at søge sikkerhed og beskyttelse et trygt sted, hvor de samtidig også får mulighed for at modtage den fornødne omsorg, støtte, rådgivning og vejledning til at kunne mestre deres situation.
Stillingen som nattevagt:Som nattevagt skal du skabe ro og tryghed for beboerne i huset. Du skal have socialt samvær med beboerne fra kl. 21-24 hvorefter der skal være ro i huset. Herefter skal du være til rådighed for samtaler med beboere, som pludselig får angst eller bliver utrygge.
Om dig:- Du er uddannet eller studerende på bachelorniveau inden for relevante studier.
- Du har stærke relationskompetencer, gode samarbejdsevner og en rummelig tilgang.
- Du er god til at bevare overblikket - også i pressede situationer og god til at håndtere konflikter.
- Du er engageret, og har en humørfyldt tilgang til arbejdet.
- Du har faglig indsigt i og erfaring med udsathed og mennesker i krise.
- Du har viden om/erfaring inden for psykiatri
- Du har erfaring i arbejdet med etniske minoriteter og ambitioner om at lære mere.
- Du har faglig indsigt i og erfaringer fra LGBT+ området og ambitioner om at lære mere.
- En arbejdsplads hvor du, din kønsidentitet og dine pronominer bliver anerkendt og anvendt.
- At blive en del af en virksomhed som er i rivende udvikling, og hvor fokus ligger på mennesker, kvalitet og faglighed.
- At blive en del af en dynamisk og kompetent medarbejdergruppe, hvor der er høj faglighed, et stærkt sammenhold, og altid plads til sparring.
Arbejdsstedet er i Kastrup.
Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 29. august 2023 kl. 12.00.
Straffeattest og børneattest skal fremvises inden ansættelsen.
Ved behov for uddybende spørgsmål kan du kontakte centerchef Susanne Willaume Fabricius på mobil 24 60 61 72 eller på mail: sufa@forenede-care.dk.
Forenede CareTårnbyhus LGBT+ Krisecenter er del af den danske, familieejede omsorgsvirksomhed Forenede Care A/S.
Forenede Care driver blandt andet Bjæverskovhus Kvindekrisecenter og Haslevhus Kvindekrisecenter, der begge ligger på Sjælland.
Forenede Care bidrager med professionel pleje og omsorg samt specialiseret rehabilitering inden for service- og sundhedsloven i privat regi og i offentlig-privat samarbejde. Vi er en del af Forenede Koncernen.
Vi sætter en stor ære i at udfordre og udvikle os selv og vores branche. Det er vores overbevisning, at fremtidens centre er drevet af nye måder at passe på hinanden på. Derfor holder vi altid øje med det næste nye, og vi er klar til at skubbe til, hvad fremtidens grænseløse og godhjertede omsorg er. Vores ambition er at skabe flere Forenede Care centre, så flere får mulighed for at komme hjem til os.
Læs mere om Tårnbyhus og Forenede Care her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter, Amager Strandvej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/x5qcx0/tarnbyhus/fhu7pf/vagen-nattevagt-til-vores-lgbt-krisecenter-i
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893272