BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du ideer til at skabe større gennemsigtighed i statens finanser, så det bliver nemmere at få overblik og prioritere? Eller ideer til, hvordan staten gennem analyse af regnskaberne kan styrke den interne kontrol? Så tilbyder vi en mulighed for at dine ideer kan blive til virkelighed.
Om stillingen Udgangspunktet for en velfungerende offentlig sektor er et godt overblik over økonomien. Det overblik skal du medvirke til at skabe.
Du vil få en central opgave i arbejdet med at udbygge den løbende rapportering om statslige regnskabstal samt udvikle statens regnskabsregler og regnskabsrapportering, så den understøtter arbejdet med økonomistyring, gennemsigtighed og prioritering i den offentlige sektor.
Du kommer til at se på organiseringen af regnskabsaflæggelsen i staten, reglerne for regnskabsregistrering og -rapportering samt arbejdet med udformning og implementering af kommende fælleseuropæiske regnskabsregler for den offentlige sektor, herunder også overvejelser om ændringer i opstillingen af statsregnskabet.
Statens regnskab omfatter de ca. 140 ministerier og styrelser m.fl. Der er samlede udgifter og indtægter for næster 1.000 mia. kr., der fordeler sig på de ca. 1.400 bevillinger som Folketinget har vedtaget.
Du vil også komme til at arbejde med at:
- Udvikle rapporteringen om statens regnskaber i institutionernes årsrapporter og det samlede statsregnskab
- Styrke præsentationen af udviklingen i statens udgifter over tid
- Udarbejde og opstille statsregnskabet med udgangspunkt i de regler, du er med til at udvikle
- Udarbejde og vedligeholde vejledninger om statslige regnskabsregler, regnskabsopfølgning, tilskudsadministration og intern kontrol m.v. samt rådgive og vejlede statslige institutioner om fortolkningen
Om dig Du er nyuddannet eller har nogle års erfaring og har interesse for regnskab og økonomistyring. Du har en økonomisk uddannelse, fx cand. polit., cand. oecon. eller cand. merc. aud, Kendskab til de statslige bevillingsregler vil være en fordel, men er ikke et krav.
Vores forventning er, at du:
- tager initiativ og har lyst til at udvikle dig og skabe resultater
- trives med samarbejde og kan få det til at fungere – også med mennesker, der ikke ligner dig selv
- er analytisk stærk, med flair for tal og gode formidlingsevner
- er fagligt nysgerrig og kan bruge din teoretiske viden til at få ting til at fungere i praksis
- har interesse for regnskabsprincipper og for at præsentere regnskabet, så det kan forstås og i praksis kan anvendes som styringsgrundlag
- er en god og lyttende rådgiver, som også kan stille de rigtige spørgsmål
- arbejder struktureret og løsningsorienteret
Om os Du bliver en del af Økonomistyrelsens Statsregnskabskontor. Vi er en blanding af erfarne specialister, generalister og økonomimedarbejdere med meget forskellige uddannelser. Vi har en uformel omgangstone og en stor berøringsflade med de statslige institutioner.
Kontoret driver standarden for og udviklingen af statens samlede regnskabsvæsen og betalingsformidling. Kontoret fungerer som et fagligt fyrtårn i staten, og vi er drevet af faglighed og proaktiv adfærd i forhold til rådgivning af ministerier og styrelser. Det gør vi ved at bistå ministerierne gennem dialog og vejledninger samt ved at sikre, at regler om økonomiforvaltning, betalingsformidling og regnskabsaflæggelse hænger sammen og er så enkle og effektive som muligt under hensyn til blandt andet risiko, bevillingsmæssig størrelse, politisk bevågenhed og forretningsmæssig kompleksitet. Kontoret står endvidere for udarbejdelsen af statsregnskabet.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Arbejdsstedet er Landgreven 4, 1017 København K.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Erik Hammer, tlf.: 3392 8846, e-mail: eha@modst.dk.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 10. august 2023.
Vi forventer at holde 1. samtale i uge 33.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Økonomistyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171063&DepartmentId=6070&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881306