BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Velkommen til din nye arbejdsplads
En af vores erfarne tandlæger har valgt at søge nye udfordringer. Kan du tænke dig et interessant og udfordrende job i et travlt og levende miljø, som hele tiden udvikles? Er du glad for at arbejde med alle typer af patienter? Har du erfaring og kan arbejde selvstændigt? Sætter du pris på mulighed for faglig sparring?
Så bliv en del af vores team på 29 medarbejdere. Vi har et moderne klinikhus fra 2014 med 10 behandlingsrum. Her tilbyder vi tandpleje til børn- og ungdomspatienter, omsorgspatienter og socialtandplejepatienter.
Vi bruger digital røntgen og elektronisk patientjournal, TK2.
Her er din hverdag
Som tandlæge i Tårnby tandpleje vil din hverdag primært bestå af undersøgelse og behandling af børn og unge i alderen 0-22 år. Vi tilbyder de fleste gængse tandbehandlinger her i huset, og du vil blive mødt af forskellige former for evidensbaseret cariesterapi, ekstraktioner, rodbehandlinger og forbyggende tandbehandling dagligt. Vi vægter god energi og et godt samarbejde højt samt benytter os af hinandens viden hver dag.
Dette skal du kunne
- Har gode samarbejdsevner og godt humør
- Er initiativrig og har godt overblik i forhold til de mange varierede opgaver
- Har erfaring (gerne fra kommunal tandpleje) og vægter faglighed højt
- Har lyst til at arbejde med både børne- og ungdomstandpleje og omsorgstandpleje
- Er god til at kommunikere med såvel brugere som kollegaer
Det kan du forvente hos os
- Ambitioner og højt til loftet
- Varierende arbejdsopgaver
- Gode muligheder for sparring
- Krav om god kvalitet i arbejdet
- Humor og en god omgangstone
- En organisation i forandring
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte overtandlæge Annette Ludvigsen på telefon 3250 7518.
Ansøgningsfrist den 18.april 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 17-18.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med Ansatte Tandlægers Organisation eller Tandlægeforeningen efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-28 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027109