Teknisk serviceleder søges til Skelgårdsskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Skelgårdsskolen i Tårnby Kommune er en stilling som teknisk serviceleder ledig fra 1. maj 2024 eller snarest derefter. Stillingen er på fuld tid.

Vi søger en serviceleder, der har et godt håndelag, gerne håndværksuddannet, god forstand på teknik, bygninger og varmestyring og i det hele taget en serviceleder der tager del i løsning af skolens tekniske og praktiske opgaver. Arbejdet foregår primært i dagtimerne, men aftenarbejde vil også forekomme.

Den tekniske serviceleder er daglig leder for en teknisk servicemedarbejder, samt en ejendomsserviceteknikerelev og udgør skolens serviceteam. Serviceteamet er et lille team og derfor indgår alle i de daglige driftsopgaver.

Servicelederen har et tæt samarbejde med skolens ledelse og administration. Derudover har serviceteamet et bredt samarbejde med skolens brugere, heraf 875 børn, lærere og pædagoger, rengøringspersonale samt eksterne brugere. Vi forventer derfor at du kan bevare overblikket i situationer med mange børn og voksne omkring dig. Du skal være god til at prioritere og koordinere de mange forskellige arbejdsopgaver, tage initiativ og vise ansvar samt have humor.

Det er vigtigt, at du i det daglige er bevidst om, at det at være ansat på en pædagogisk arbejdsplads, fordrer en professionel kommunikation med særligt øje for at møde skolens børn i ”børnehøjde”.

Arbejdsopgaver
  • Dagligt tilsyn med skolen
  • Daglig vedligeholdelse og reparationer af skolens bygninger
  • Kontakt til forvaltningen og håndværkere, kontrol af håndværkertilbud mm.
  • Renholdelse af udendørs arealer
  • Personaleansvar, arbejdsfordeling, tilrettelæggelse m.m.
  • Budgetansvarlig for det tekniske område
  • IT-kendskab: Office pakke, overvågningssystem, CTS (varme og ventilation), DBD system, Aula, Google.

Skolen har høje forventninger til hjælpsomhed, struktur og fleksibel arbejdsindsats.​​​​

Kørekort er en nødvendighed til ærindekørsel.

Din arbejdstid tilrettelægges som udgangspunkt i tidsrummet kl. 7-16.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til administrativ afdelingsleder Jeanne Francker på tlf. 32820163 eller skoleleder Henrik Bunde på 2041 3408. Vi vil meget gerne vise dig skolen, og håber du har lyst til at aflægge os et besøg, inden du søger stillingen.

Skolen har også en hjemmeside sg.aula.dk hvor der er mulighed for at få yderligere oplysninger.

Ansøgningsfristen er d. 19. marts. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 20 marts fra kl. 14.30.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. E-mail: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1235. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007517

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet