Timmelønnede afløser til Plejehjemmet Irlandsvej

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for ældrepleje og har du et godt humør? Så har vi brug for DIG på Plejehjemmet Irlandsvej.

Vi søger timelønnet afløsere til dag-, aften- og/eller nattevagt og særligt weekender, når vores faste personale holder ferie. Du må meget gerne have en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller -assistent, men har du en god portion erfaring fra ældreplejen som ufaglært f.eks. som sygeplejestuderende, vil vi også gerne høre fra dig.

Plejehjemmet Irlandsvej har plads til 82 beboere, heraf 3 aflastningspladser. Arbejdet består i pleje og omsorg til vores beboere, såvel faste som aflastningsborgere.

Vi vægter omsorg, respekt for mennesker og kærlighed til faget. Vi har en anerkendende tilgang til både beboere og hinanden. I hverdagen har vi fokus på beboernes ressourcer, og vi arbejder målrettet med disse for at give den enkelte beboer en meningsfuld og sammenhængende hverdag og derved mulighed for at bevare sine ressourcer længst muligt.

Vi forventer, at du
  • Brænder for at arbejde med den ældre generation
  • Vil være med til at skabe et godt miljø for beboerne
  • Arbejder positivt, problemløsende, er fleksibel og stabil
  • Kan samarbejde på alle niveauer

Du vil blive grundigt introduceret til arbejdsopgaverne, beboere og kolleger.

Om os

Plejehjemmet Irlandsvej, som ligger i Tårnby Kommune tæt på kommunegrænsen til Københavns Kommune, fremstår som et moderne plejehjem trods sine over 50-årige lange historie. Det skyldes til dels en gennemgribende renovering i 2018. Plejehjemmet er hovedsageligt i 1 plan på nær en enkelt fløj, der ligger på 1. sal., og der er boliger til 79 beboere samt 3 aflastningspladser. Vi ligger i gode omgivelser tæt på offentlig transport, og har flotte lyse og nyrenoverede afdelinger. Plejehjemmet har et engageret personale, som prioriterer livskvalitet og nærvær for beboerne ved at skabe en tryg, enkel, overskuelig og glad hverdag. Beboerne er knyttet til så få medarbejdere som muligt for at skabe nære relationer og ansvarlighed mellem beboer og medarbejder.

Plejehjemmet er inddelt i 3 afdelinger (afd. B, C og S). Plejehjemmet har også et aktivitetsafsnit, hvor beboerne tilbydes daglige aktiviteter. Til stede på plejehjemmet er ligeledes et stort team af fysio- og ergoterapeuter, som medvirker i at skabe meningsfulde aktiviteter i beboernes hverdag.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal endvidere forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse/denne er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Elaine Ladegaard på telefon 32 46 82 58 eller afdelingsleder Stephanie Reimer på 32 46 82 46

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, og opslaget vil blive fjernet, når de rette kandidater er fundet

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Organisations- og Personaleafdelingen, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (1-30 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032854

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet