Transportministeriet søger jurist til nationale og internationale opgaver med stor samfundsmæssig betydning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du arbejde med spændende juridiske opgaver i vigtige sager, som ofte står højt på den politiske dagsorden? Så er Transportministeriet helt sikkert noget for dig!

Transportministeriets departement søger en jurist til opgaver inden for EU-ret, forvaltningsret, strafferet og lovteknik, som har interesse for politiske problemstillinger eller som ønsker at opbygge erfaring med udarbejdelse af lovgivning i Danmark eller EU, hvor den grønne omstilling er i fokus.

Dine opgaver vil bl.a. indebære:

  • udarbejde lovgivning (bekendtgørelser og lovforslag),
  • give juridisk rådgivning og faglig sparring
  • behandle forvaltningsretlige spørgsmål
  • bidrage til den nationale beslutningsproces i EU-sager på ministeriets område samt deltage i forhandlingen af nye retsakter i EU og i internationalt regi.
  • stå for håndtering af spørgsmål fra Folketinget, beslutningsforslag og ministerbesvarelser
  • svare på spørgsmål fra politikere, interessenter og borgere
  • forberede og deltage i møder med minister og transportordførere.
Din opgaveportefølje bliver tilrettelagt ud fra dine erfaringer og kvalifikationer, hvorfor både nyuddannede og erfarne kommer i betragtning.

Du styrker din faglighed gennem kompetent opgaveløsning og et stærkt fagligt miljø

I departementet får du hurtigt et selvstændigt ansvar for dine sager, som du følger hele vejen fra dit eget kontor til drøftelser hos ministeren. Du bliver en del af et juridisk stærkt miljø, hvor du styrker din handlekraft, beslutningsdygtighed samt din juridiske dømmekraft og metode. Du udvikler også din evne til at forstå og overskue komplekse faglige problemstillinger og omsætte juraen til en konkret politisk kontekst og dagsorden.

Departementets jurister arbejder tæt sammen med andre faggrupper om specialiserede og komplekse opgaver, og du vil derfor få et bredt netværk med rig mulighed for kompetent faglig sparring. Vi arbejder også sammen på tværs af organisatoriske niveauer, kommandovejene er korte og cheferne er tilgængelige. Huset er ikke større end at alle kender alle, og vi har et godt fællesskab på tværs.

Vi tilbyder forskellige juridiske fagområder og udvikling

I Transportministeriet bliver du en del af en uformel arbejdsplads med ca. 170 medarbejdere, der alle arbejder for at skabe transportpolitiske forbedringer i det danske samfund. Der er mulighed for at stifte bekendtskab med den fulde ”pakke” af juridiske opgaver i centraladministrationen, herunder udarbejdelse af ny lovgivning og afklaring af svære og principielle juridiske spørgsmål.

Vi tilbyder alle medarbejdere et attraktivt onboardingforløb og sørger for løbende kompetenceudvikling bl.a. med interne kurser i lovteknik og forvaltningsret samt et internt netværk af jurister.

Hos os vil du opleve en kultur med en høj grad af tillid, ansvar og godt kollegaskab. Du bliver en del af en stor koncern, hvor du har mulighed for at blive udlånt til en af vores styrelser eller rokere til et andet kontor, hvis du er interesseret i at specialisere dig inden for flere områder.

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår, da vi bestræber os på, at sikre en god balance mellem dit arbejdsliv og privatliv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

På vores hjemmeside, www.trm.dk kan du se videoer om at være fuldmægtig i departementet og jurist i departementet samt se mere om departementet som arbejdsplads.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lisa Pontoppidan Chahill. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

Din ansøgning

Send din ansøgning med CV samt kopi af eksamensbevis med karakterudskrift fra både bachelor- og kandidatgraden senest 16. juni 2023.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Transportministeriet, Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169481&DepartmentId=6060&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843079

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet