Vær med i Team Job og Virksomhedsservice hos Tårnby Kommune - Grib bolden og score resultater!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

EM-bølgen er over Danmark og den stemning har vi taget med ind i dette jobopslag. Herrelandsholdet er sendt til Tyskland, og i Jobcenter Tårnby forbereder vi os på samme måde som landsholdet på spændende og svære udfordringer forude. Vi lægger strategi og skal sætte hold, så vi kan hjælpe endnu flere i arbejde og uddannelse. Hvis du er klar til at spille på hold med os, så er det nu du skal til tasterne!

Job og Virksomhedsservice søger 4 stjernespillere til vores dream team:

To angribere (virksomhedskonsulenter)

  • Drives du af skabe resultater og elsker du at have armene over hovedet, når du har scoret?
  • Er du skarp til at bygge partnerskaber og sikre et stærkt samarbejde med virksomheder?
  • Er du god til opsøgende virksomhedskontakt, kampagnearbejde og matcharrangementer?
  • Kan du skabe resultater ved nye samarbejdsvirksomheder?
  • Kan du sikre det gode match mellem virksomheder og ledige?

En midtbanespiller (beskæftigelseskonsulent til forsikrede ledige)

  • Har du flair for at støtte den enkelte borger i deres vej mod job eller uddannelse?
  • Har du øje på bolden og kan rådgive om beskæftigelses- og uddannelsestilbud som en ægte playmaker?
  • Er du god til at facilitere og skabe et undervisningsrum med mening? Vi har som du nok fornemmer brug for en central midtbanespiller!
  • Du arbejder mod målet og støtter borgeren i at udnytte de virksomhedsrettede tilbud fornuftigt

En forsvarsspiller (sagsbehandler til det jobparate kontanthjælpsteam)

  • Kan du sætte rammen, undervise og sikre, at borgeren kommer tættest på et muligt beskæftigelsesmål? En stærk forsvarsspiller er essentiel!
  • Er du struktureret og har styr på kortlægning af tid og ressourcer? Vi skal have en solid backlinje!
  • Er du god til at facilitere og skabe et undervisningsrum med mening og læring?

Hvis du kan se dig selv i ét af ovenstående positioner, så skriv hvilken stilling du er interesseret i når du sender din ansøgning, så vi kan indplacere dig bedst muligt på vores dreamteam.

Vi vil gerne lande holdet inden EM’s afslutning - så skynd dig at sende en ansøgning og CV, så du kan være med til at forme fremtidens beskæftigelsesindsats i Tårnby.

Lidt af det bløde

Det er selvfølgelig vigtigt, at du er en god holdspiller, men hvad betyder det så?

  • Dine nærmeste holdkammerater og træner tror på ærlighed. Vi spiller med åbne kort og har tillid til hinanden på banen og i omklædningsrummet.
  • Vi elsker idéer… især hvis de kan bruges til at fremme kerneopgavens løsning. Kom med dine taktiske indspark, som kan gøre os endnu stærkere.
  • Humor, optimisme og hjælpsomhed skal være en naturlig del af dit DNA. Et godt humør og positive vibes er afgørende for holdånden og vores daglige kamp.
  • Du skal evne at balancere det fordybende arbejde på dit kontor og det udadgående opsøgende arbejde. En god angriber, midtbane- og forsvarsspiller ved, hvornår de skal fordele bolden, og hvornår de skal presse fremad.
  • Du bevarer roen både hos dig selv og holdkammeraterne. En rolig målmand er nøglen, når der er pres på defensiven.

Lidt om CBB-klubben

Du bliver en del af Team Job og Virksomhedsservice, som er en del af CBB (Center for Beskæftigelse og Borgerservice), som består af ca. 150 dygtige og dedikerede medarbejdere og ledere. Vi arbejder sammen om kerneopgaven og tilstræber et psykologisk trygt arbejdsmiljø, hvor vi lærer af vores fejl og udnytter forskellighed som en styrke i vores daglige møde med borgere og virksomheder.

Når vi skriver, at vi er din ‘klub’, så er det fordi vi tror på dialog som vejen til skabelse af de resultater, vi har ambitioner om at opnå. Vi spiller som et hold og fejrer vores succeser sammen.

Du vil fysisk være placeret på Gl. Kirkevej 98, 2770 Kastrup. Job og Virksomhedsservice består af Virksomhedsklubberne, Integrationsteamet, Jobparate kontanthjælpsmyndighedsteam, Teamet for forsikrede ledige samt Virksomhedsservice. Vi deler hus med Ungecentret.

Så kom med på holdet og vær med til at gøre en forskel i Mulighedernes Kommune!

Rekrutteringsprocessen

Ansøgningsfrist søndag d. 07.07.2024.

Vi holder samtaler onsdag d. 10.07.2024 og torsdag d. 11.07.2024.

Ansættelsesholdet består af:

  • Træner (Teamleder): Yassin Ardone
  • Angriber (Virksomhedskonsulent): Jesper Meldgaard
  • Midtbanespiller (Beskæftigelseskonsulent): Inge Ulrichsen
  • Forsvarsspiller (Virksomhedskonsulent): Kim Lorentzen

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6068672

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet