BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har en ledig stilling i vores sikkerhedsfunktion, der arbejder for at udvikle måden, som vi i Ankestyrelsen arbejder med både informations- og fysisk sikkerhed på. Vi lægger vægt på samarbejde, videndeling, faglighed og at have det sjovt.
Om Ankestyrelsen
I Ankestyrelsen afgør vi borgernes sager – omkring 50.000 om året. De handler blandt andet om børn, pension, beskæftigelse, arbejdsskader og støtte til ældre, enlige og personer med handicap. Vores afgørelser har stor betydning for menneskers liv og vedrører ofte deres helt nære dagligdag. Vores kerneopgave har stor betydning for menneskers liv, og det er derfor vigtigt, at vi leverer afgørelser af høj kvalitet og inden for rette tid.
Sikkerhedsfunktionen består af tre personer, der arbejder fuld tid med informations- og fysisk sikkerhed. Vi har kontor både i Aalborg og København med mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.
Sikkerhedsområdet
Sammen med dine kollegaer i Sikkerhedsfunktionen får du en central rolle i arbejdet med, at vi er compliant med sikkerhedsstandarder- og krav, og at vi som organisation har en informationssikkerhedskultur, der forholder sig respektfuldt og seriøst til borgernes data.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- fastlægge og implementere strategier, politikker og retningslinjer for informationssikkerhed i samarbejde med Sikkerhedsorganisationen
- drive ledelsessystemet for informationssikkerhed (ISMS), herunder rapportere til Sikkerhedsorganisation og direktion
- gennemføre risikovurderinger - både en årlig, generel risikovurdering samt systemrisikovurderinger
- bidrage til, at styrelsen følger retningslinjerne i ISO2700X og i NIS2. Vi har en handleplan til realisering af modenhed i forhold til ISO standarden og skal til at udarbejde en plan for modenhed i forhold til NIS2
- leverandørstyring, herunder idriftsættelse af leverandørstyringspolitik, der er under udarbejdelse
- hjælpe projektledere i Digitalisering til at tænke sikkerhed ind i digitaliseringsprojekter og -anskaffelser, eksempelvis gennem risikovurderinger og konsekvensanalyser
- udføre awareness-kampagner og undervisning
- afholde it-beredskabsøvelser og følge op på erfaringerne
- være Styrelsens repræsentant i Statens Its sikkerhedsnetværk
Dig, som person
Du har blik for at skabe relationer, du er engageret og du dygtig til at formidle komplicerede budskaber. Du har en positiv indstilling til livet, din arbejdsplads og dine kollegaer.
Vi forestiller os, at du kan se dig selv i udsagnene:
- jeg er selvstændig, struktureret og initiativrig
- jeg planlægger, har blik for deadlines og følger opgaverne til dørs
- jeg hjælper mine kollegaer til at nå i mål
Det er en fordel, men ikke afgørende, at du har erfaring med anvendelse af ISO27001/2, risikovurderinger- samt konsekvensanalyser.
Vi tilbyder
Et spændende og dynamisk arbejdsmiljø i en styrelse med rig mulighed for medbestemmelse på egne opgaver og en varieret opgaveportefølje med udfordrende opgaver.
Du får engagerede kollegaer, der vægter det sociale kontormiljø højt samtidig med, at der er et godt tværfagligt samarbejde.
Om kontoret
Digitalisering arbejder med support af it-systemer, informationssikkerhed, it-governance, leverandørstyring, projektledelse af udviklingsprojekter samt vedligeholdelse og udvikling af styrelsens sagsbehandlingssystem. Styrelsens it-systemer driftes af eksterne leverandører, herunder Statens It.
Vi sidder i et åbent kontorlandskab og har en uformel omgangstone, hvor vi hjælper hinanden og samarbejder på tværs af kontorets funktioner. Vi har en travl hverdag med mange forskellige opgaver og deadlines.
Dit ansættelsessted er enten i Aalborg eller København. Vi mødes over digitale mødeplatforme, men ind i mellem mødes vi også fysisk. Det forventes derfor, at du har mulighed for at rejse til København eller Aalborg ind imellem.
Det praktiske
Dit arbejdssted vil være Nytorv 7, 9000 Aalborg eller Teglholmsgade 3, 2450 København SV. Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.
Tiltrædelse er 1. oktober 2022.
Du bliver ansat efter den relevante overenskomst i staten.
Vil du vide mere?
Kontakt digitaliseringschef Pernille Jensen på telefon 61 89 76 90 / peap@ast.dk eller souschef Mie Kølln Madsen på telefon 61 89 74 45 / mikm@ast.dk, hvis du har spørgsmål.
Du kan også læse om Ankestyrelsen, vores strategi og organisation på www.ast.dk.
Vil du være vores kollega?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning med cv, eksamensbevis og øvrige relevante dokumenter senest den 9. august 2023
Vi forventer at holde samtaler i uge 33.
Vi opfatter mangfoldighed i medarbejdergruppen som en styrke. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ankestyrelsen, Teglholmsgade 3, 2450 København SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171037&DepartmentId=6085&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5880622