Direktør til mulighedernes kommune.
Direktør med ansvar for børne-, kultur-, teknik-og miljøområdet i Tårnby
Der findes ingen anden dansk kommune med flere spændende paradokser på det samme areal. En del af Storkøbenhavn og samtidig en af landets grønneste kommuner. Senest er det indskrevet i Den Grønne Trepartsaftale, at Kalvebod Fælled etableres som bynær naturnationalpark.
En normal kommune med usædvanlige samarbejdspartnere. Tårnby huser Danmarks største arbejdsplads – Københavns Lufthavn, Kastrup. Det giver usædvanlige sagsprocesser og beslutningsveje, hvor lufthavn, stat, Sund & Bælt og den store nabokommune skal finde løsninger på bl.a. infrastruktur og miljøhensyn.
Tårnby oplever befolkningsfremgang og er en af de få kommuner i tæt tilknytning til København, som har arealer og potentialer, der kan udvikles på. Vi tiltrækker børnefamilier, fordi vi har en god fordeling mellem almene, ejer- og lejeboliger, og fordi man oplever, at vi har rekreative områder med biodiversitet, legeområder og plads til udfoldelse for borgerne. Vi har i mange år investeret massivt i kultur- og fritidsområdet, herunder Kastrup Strandpark, fordi det er med til at skabe den livskvalitet, der gør, at mennesker trives. Tårnby er mulighedernes kommune.
Vores skoler, dagtilbud og familieindsatser er en vigtig del af de rammevilkår, vores borgere – nye som eksisterende – møder. Vi skal have velfærdstilbud, der matcher de forventninger, danskerne har anno 2025 og vi er udråbt til landets 4. bedste kommune at vokse op i. Det prøver vi at sikre ved at være i tæt dialog med borgerne, foreningerne og virksomhederne, når vi tilrettelægger vores service og udvikling. Lige nu spørger vi borgerne til råds, når vi vil videreudvikle vores tværfaglige, strategiske ramme omkring Stærke Børnefælleskaber, hvor vi sætter fokus på alle børns læring og trivsel.
Hvad skal der til for at lykkes? Du er en moderne topleder, der evner at lede chefer med fokus på at give dem plads til at tage ansvar. Men du formår også at være en god sparringspartner, når djævelen indimellem ligger i detaljen. Der er god, tung offentlig ledelseserfaring på dit CV, og du har haft din gang i kommuner.
Du er dygtig til at servicere politikere – også når det kræver, at du er robust og vedholdende.
Du kan sagtens være generalist i udgangspunktet, men du forventes at have viden om – og erfaring med – dele af det direktørområde, du her søger ind i, og en evne til at sætte dig ind i det, du i udgangspunktet har mindre forstand på. Du har et godt økonomistyringsniveau, og du interesserer dig for de understøttelsesfunktioner, der udvikler en moderne arbejdsplads.
Du behandler dine omgivelser ordentligt og respektfuldt.
Stillingen besættes på kontraktvilkår og efter konkret forhandling på et niveau, der forventes at ligge på ca. 1.225.000 kr. årligt (inklusive kontrakttillæg, eksklusive pension).
Yderligere oplysninger:Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos kommunaldirektør Lars Rich, tlf. 2348 9209.
Læs mere i den uddybende job- og personprofil.
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 9. september 2025 kl. 8.30.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bdac23ba-36ef-4293-8bc9-ddb0a7df09d9