BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ny visionær leder til pensionisthusene Solgården og Pilehaven. Er din hjerne kreativ, hænderne skruet ”rigtigt” på, sindet servicemindet og din lyst stor til at arbejde med en ældre aktiv borgergruppe, så er det lige præcis DIG vi leder efter. Vi har brug for dig, der vil tage stafetten efter vores nuværende leder og drive kommunens velfungerende pensionisthuse videre.
Har du lyst til at blive en del af Distriktet for Rehabilitering og Sundhed sammen med distriktslederen og et fantastisk lederteam for Daghjemmet, Sundhedscenteret og Rehabiliteringscenteret?
Tårnby Kommune er i gang med at få en visionær og ambitiøs Ældrestrategi ud at leve, og vi håber, at du vil med om bord, hvis du altså brænder for det - for det gør vi!
Den 1. januar 2024 ønsker vores dygtige leder af pensionisthusene, Solgården og Pilehaven at give stafetten videre til en ny ambitiøs leder. Ikke alene bliver du leder for to velkørende pensionisthuse, men du bliver også del af et distrikt, hvor vi arbejder sammen på tværs. Det er derfor vigtigt, at du er visionær og i stand til at tænke ud over dine egne enheder, når vi står og skal løse forskellige opgaver som eksempelvis afholdelse af arrangementer, ressourcefordeling mv.
Vi leder efter dig, der kan bringe dine kreative evner i spil i en position som leder. I samarbejde med borgerne skal du drive allerede velfungerende tilbud videre og være åben over for udviklingen af nye indsatser. Du skal kunne kommunikere klart og tydeligt og besidde et stort servicegen.
Pensionisthusene Pilehaven og Solgården er aktivitetstilbud til Tårnby Kommunes borgere i alderen +62. Det er et mødested for friske, raske, hjemmeboende pensionister, der deltager i en række forskellige aktiviteter. I caféen på Solgården afholdes caféeftermiddage med underholdning og foredrag og tilbydes varm mad 6 dage om ugen. Der er tilknyttet 6 medarbejdere til at drive de to pensionisthuse.
Du skal som leder af pensionisthusene- Varetage den daglige drift og udvikling af Solgården og Pilehaven.
- Være en aktiv del af udviklingen af Distriktet for Rehabilitering og Sundhed i samarbejde med distriktets ledelsesteam.
- At gå forrest i den fortsatte udvikling af et dynamisk og velfungerende ældre tilbud med nye aktiviteter m.m.
- Driften af begge huse ved at bringe dine økonomiske og administrative kompetencer i spil, idet al regnskab, betaling, caféindtægter og bogføring varetages i huset.
- Varetagelse af budget og økonomistyring.
- Planlægning af husets tilbud, herunder Husavisen, som udkommer en gang om måneden.
- At varetage formandsposten for ”Solgårdens Venner i Tårnby” med årlig indkaldelse til generalforsamling og regnskabsaflæggelse.
- Indkaldelse og deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder med kommunen og brugerrepræsentanter.
- Personaleledelse med fokus på medinddragelse og arbejdsmiljø.
- At understøtte distriktslederen i udmøntningen af kommunens Ældrestrategi.
- Deltagelse som aktiv part i samarbejdet på tværs af fagligheder og enheder i såvel eget distrikt som på tværs af Center for Rehabilitering, Omsorg og Sundhed.
- Har ledererfaring samt økonomiske og administrative kompetencer
- Har empati og kan lide at arbejde med ældre mennesker
- Kan arbejde tværfagligt
- Er åben og anerkendende i din ledelse.
- Kan gå forrest i den fortsatte udvikling med et dynamisk og velfungerende ældretilbud.
- Er i stand til at yde en sammenhængende indsats for fællesskabet i de to pensionisthuse.
- Har gode evner til at formidle og kommunikere på alle niveauer.
- Er velstruktureret med gode evner til at arbejde målrettet og analytisk.
- Besidder stor beslutnings- og handlingsevne, og kan omsætte mål til handling og praksis.
- Besidder robusthed til at kunne klare modstand uden at miste modet og et det gode humør.
- Har lyst til at arbejde innovativt for at opnå bedre borgerforløb og større arbejdsglæde.
- At du bliver en del af et dynamisk distrikt i rivende udvikling, som både omfatter Daghjem, Rehabiliteringscenteret, Sundhedscenter og Pensionisthuset Bordinghus,
- Et spændende job med stort råderum og mulighed for, at du kan sætte dit eget faglige og ledelsesmæssige præg.
- At du bliver en del af et udviklingsorienteret ledelsesteam, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
- At du bliver leder for en meget engageret medarbejdergruppe, som er klar til at bakke op om forandring.
Der lægges vægt på dokumenteret ledelseserfaring, stor erfaring med målgruppen samt gode kompetencer inden for IT.
Løn- og ansættelsesvilkårStillingen ønskes besat pr. 1. januar 2024. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Yderligere oplysningerØnsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Nuværende leder af pensionisthusene Annette Larsson på tlf.nr.: 40 46 45 09.
Ansøgningsfristen er den 27. oktober 2023.
Samtaler afholdes løbende, hvormed stillingsopslaget fjernes, når ansættelsesudvalget har fundet den rette kandidat.
AnsøgningAnsøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.
Behandling af personoplysningerTårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.
Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.
Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.
For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.
Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919040