VIVE søger studentermedhjælpere til afdelingen VIVE Børn & Uddannelse i København og Aarhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

VIVE søger studentermedhjælpere til afdelingen VIVE Børn & Uddannelse i København og Aarhus

Vil du være med til at skabe den nyeste viden om forskellige befolkningsgrupper i Danmark og levere viden til beslutningstagere på alle niveauer i den offentlige sektor?så har du muligheden i afdelingen VIVE Børn og Uddannelse!

VIVE er en uafhængig statslig institution, som producerer og formidler forskning og analyser om velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE Børn og Uddannelse søger studerende med samfundsvidenskabelig baggrund, interesse for området børn og uddannelse, kvalitativt eller kvantitativt metodekendskab og lyst til at medvirke til skabe den nyeste viden om området til beslutningstagere i Danmark.

Som studentermedhjælper indgår du i VIVEs projektgrupper, og du vil komme til at samarbejde med forskere og projektledere, der arbejder med forsknings- og analyseprojekter på tværs af velfærdsområderne i hele den offentlige sektor.

Vi tilbyder et inspirerende fagligt miljø og et godt socialt miljø med højt til loftet. Gennem dit arbejde hos VIVE kan du opnå erfaring med mange forskellige arbejdsområder, som kan styrke dit CV. Og ikke mindst kan du blive klogere på, hvordan forsknings- og analyseopgaver løses på en institution som VIVE. VIVE er i mange henseender en offentlig pendant til private analyseinstitutter.

I afdelingen Børn og Uddannelse arbejder vi med de helt store problemstillinger inden for dagtilbud, grundskole, SFO, ungdomsuddannelser og sociale tilbud til børn, unge og familier. Det gør vi med de nyeste evalueringsmetoder af både kvantitativ og kvalitativ karakter.

Dine arbejdsopgaver bliver at assistere projektlederne med en række forskelligartede opgaver, der varierer fra projekt til projekt. Afhængig af dine kompetencer vil du få mulighed for at arbejde med enten kvalitative eller kvantitative metoder i forskellige projekter. Opgaverne kan bl.a. omhandle transskribering af interviews, kodning og analyse af kvalitative interviews, opsætning af online spørgeskema, indsamling af surveydata eller behandling af data i Excel eller STATA, deltage i casebesøg, skrive referater og andre administrative opgaver samt varetage mindre formidlingsopgaver.

Din profil er, at du er studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx økonomi, sociologi, antropologi, folkesundhedsvidenskab, statskundskab eller andet. Du har skarpe analytiske evner og kvalitative og/eller kvantitative metodiske færdigheder. Det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde systematisk og er i stand til at bevare overblikket over mange informationer på én gang. Vi forventer, at du er en person, som byder aktivt ind med din viden og dine færdigheder, og at du kan arbejde både selvstændigt og i teams.

Hvis du vil vide mere om VIVE og stillingerne, kan du finde yderligere oplysninger på vores webside (www.vive.dk) eller du kan kontakte projektmanager og studenteransvarlig i Børn og Uddannelse Mette Friis-Hansen på tlf.: 33 48 08 21, mail: mfh@vive.dk.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på grundlag af organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT vedrørende studentermedhjælpere, hvor timelønnen er 132,40 kr. Hertil kommer et tillæg efter 1 års ansættelse og et tillæg for evt. bestået bachelorgrad. Du ansættes som udgangspunkt med en gennemsnitlig arbejdstid på 12 timer om ugen, som kan tilpasses hverdagen som studerende og opgavernes deadlines. Vi forventer fleksibilitet af dig, og det modsvares selvfølgelig af fleksibilitet fra VIVEs side, fx i eksamensperioder.

Ansøgning
Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem og bilag uploades sammen med ansøgningen. På hjemmesiden www.vive.dk under ”Ledige stillinger”, finder du adgangen til rekrutteringssystemet i stillingsopslaget.

Ud over en kort motiveret ansøgning skal du medsende CV, karakterudskrift og bevis for, at du er indskrevet ved et universitet. Vi forventer, at du har minimum 1 år tilbage af din uddannelse. Studerende som er tidlig i sin uddannelsen, er også meget velkommen til at søge.

Ansøgningsfristen er mandag den 7. august 2023, kl. 12.00.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 34 og 35 med henblik på ansættelse den 15. september 2023.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170716&DepartmentId=6090&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874608

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet