BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du til afvekslende og spændende opgaver i relation til løbende drift, kan lide at yde god service til dine kollegaer og understøtte, at de har de bedste betingelser for at udføre deres arbejde, god til Excel, til frihed under ansvar og en fleksibel arbejdsplads? Så er du måske vores nye kollega.
Københavns Universitet (KU) er Danmarks ældste og største universitet, og blandt verdens bedste, med over 10.000 ansatte, knap 37.000 studerende og årlige indtægter på ca. 10 mia. kr. Drevet af intellektuel kreativitet og kritisk tænkning har KU’s forskere og studerende siden 1479 udvidet horisonter og bidraget til at bevæge verden fremad. KU består i dag af 6 fakulteter, 36 institutter og flere end 200 forskningscentre fordelt på bl.a. fire campusområder i København.
Til Regnskabssektionen i Koncern-økonomi søger vi en ny kollega med tiltrædelse snarest muligt. Vi er ca. 50 medarbejdere og har det overordnede ansvar for hele regnskabsområdet, herunder regelfortolkning, udarbejdelse af regelsæt og vejledninger, rådgivning mv. Vi har stort fokus på løbende at udvikle og effektivisere området.
Stillingen er placeret i enheden Koncern regnskab med 15 engagerede kollegaer. Du bliver en del af det team, der beskæftiger sig med eksternt finansierede projekter. Teamet består af 6 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde og mange års erfaring og ledes af en faglig koordinator.
KU anvender Økonomistyrelsens standard økonomisystemer (Navision Stat, IndFak, RejsUd og LDV).
Vi søger og tilbyder
Vi søger en ny kollega, der har lyst til at arbejde med de mange løbende driftsopgaver, vi har på koncern niveau i relation til at understøtte den tværgående løbende forvaltning af de eksternt finansierede projekter på KU. Du vil få en bred kontaktflade med kollegaer i og uden for sektionen.
Vi tilbyder en stilling med mange forskellige opgaver, der giver rig mulighed for såvel udfoldelse som udvikling af faglige og personlige kompetencer, herunder mundtlig og skriftlig formidling.
Ud over spændende arbejdsopgaver og gode kolleger tilbyder vi en arbejdsplads i en traditionsrig og kompleks organisation, i hjertet af København (Krystalgade 25). Vi lægger stor vægt på at sikre balance mellem arbejde og fritid, bl.a. via fleksibel arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse. Kompetenceudvikling vægtes højt og prioriteres, bl.a. gennem løbende videre- og efteruddannelse.
Primære arbejdsopgaver i teamet
Teamet er med til at sætte rammen for og understøtte hvorledes eksternt finansierede projekter forvaltes internt på KU på tværs af hele organisationen. Vi udarbejder bl.a. retningslinjer og vejledninger til den løbende forvaltning af og opfølgning på KU’s portefølje på ca. 6.500 eksternt finansierede projekter, der har en årlig omsætning på over 3 mia. kr. Teamet løser en række opgaver, der er med til at sikre, at vores kollegaer på fakulteter og institutter har de bedste betingelser i relation til løsning af deres opgaver med den daglige administration af projekter. Vores opgaver spænder vidt bl.a. daglig systemmæssig oprettelse af projektnumre, indlæsning af prognoser, løbende vejledning og rådgivning samt besvarelse af forskellige spørgsmål fra vores kollegaer, deltagelse i og facilitering af netværksaktiviteter, systemmæssige kontroller og månedslukningsaktiviteter, undervisning af kollegaer, udarbejdelse af revisionsmateriale og deltagelse i visse revisionsbesøg, diverse ledelsesmæssig information, statistiske opgørelser mv.
Opgaverne i denne stilling er med vægt på løsning af teamets forskellige løbende driftsopgaver. Du skal således være til at sikre den gode daglige drift og dermed understøtte, at dine kollegaer rundt omkring har de bedste arbejdsbetingelser for at løse deres opgaver. Du skal i tæt samarbejde med gode kollegaer og den faglige koordinator, deltage i løsningen af bl.a. følgende opgaver:
- Være med til at sikre, at teamets driftsopgaver fortsat bliver løst på bedste og mest optimale måde og dermed bidrage til enhedens fortsatte effektive og rettidige drift
- Indlæsning af filer i Navision Stat og andre systemrelaterede opgaver
- Systemmæssige kontroller og månedslukningsaktiviteter i Navision Stat
- Besvarelse af mails af meget forskellig karakter i teamets fællespostkasse
- Opgaver i relation til revisionsbesøg, fx udarbejdelse og fremskaffelse af udbedt materiale mv.
- Vejledning og rådgivning af kollegaer, så de kommer bedst muligt fra start med deres opgaver
- Bidrage til den løbende optimering af vores opgaveløsning, fx nye tiltag og processer
- Deltage i øvrige tværgående drifts- og udviklingsopgaver i Regnskabssektionen
Opgaveporteføljen rummer også mange andre elementer og du skal regne med løbende at blive præsenteret for en række forskelligartede opgaver.
Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver godt rustet til at varetage dine opgaver gennem en grundig oplæring og løbende sparring.
Faglige kvalifikationer
Du har et godt blik for regnskabsmæssige sammenhænge og har en veludviklet sans for it-systemer. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har erfaring med lignende opgaver, men det er ikke en forudsætning. Du kan også komme med andre gode kompetencer fx i forhold til at kunne gennemskue opgaver/sammenhænge. Gode kompetencer inden for Excel vil også være en fordel.
Dit arbejde vil kræve sparring med kolleger på tværs af KU, og du skal derfor trives i en stilling, hvor du løbende har kontakt til mange forskellige kollegaer i organisationen.
Det vigtigste for os er, at du er motiveret til at arbejde med teamets opgaver. At du har lyst til at bidrage til et solidt administrativt fundament for KU’s forvaltning af ekstern finansierede projekter, og dermed være med til, at gøre en forskel for dine kollegaer.
Personlige kvalifikationer
Du er initiativrig og trives i et miljø med forskellige opgaver af regnskabsmæssig karakter, og har høj faglighed og præcision i opgaveudførslen. Du stiller store krav til din opgavevaretagelse, og tager selvstændigt initiativer for at være på forkant og kunne overholde deadlines. Du har gode samarbejdsevner, ønsker at bidrage både fagligt og socialt, kan lide at sparre om opgaverne og udvikle dig selv og din faglighed samt tager hverdagens udfordringer med godt humør.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du henvende dig til enhedsleder Bjarne Friis Ploumark på tlf. 2330 1856 - mail bfp@adm.ku.dk I uge 28, 29 og 30 kan Koncernregnskabschef Tine Kristensen kontaktes, tlf. 3532 0478 - mail tine.kristensen@adm.ku.dk
Løn og ansøgning
Stillingen er 37 timer om ugen inkl. frokost.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer med indplacering i løngruppe 3, sats 2 eller løngruppe 3, sats 3 alt efter erfaring og kompetencer. Der vil være mulighed for at forhandle et personligt tillæg efter kvalifikationer.
Send ansøgning bilagt cv samt dokumentation for uddannelse via jobsiden på www.jobportal.ku.dk, så den er universitetet i hænde senest onsdag den. 9. august 2023.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
KU - FA - Kbh K, Universitetsfirkanten, Nørregade 10, 1165 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1307&ProjectId=159639&DepartmentId=19020&MediaId=4632&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5865194