BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være tæt på de strategiske beslutninger og servicere den øverste ledelse i en central virksomhed inden for luftfartsbranchen og have indblik i, hvordan en topledelse arbejder? Kan du se dig selv i en hverdag, hvor du arbejder med en bred vifte af opgaver? Trives du med at være på forkant, når du leverer en sikker og god service? Som barselsvikar i Direktionssekretariatet i Naviair får du rig mulighed for at udnytte alle dine evner for planlægning, eksekvering og relationsopbygning.
Du bliver en del af en ambitiøs organisation
I Naviair bliver du en del af luftfartsbranchen. Vores kerneopgave i Naviair er at sørge for, at flyene kommer sikkert og effektivt igennem det danske luftrum samt ind og ud af lufthavnene. Vi har afdelinger i Danmark, Grønland og på Færøerne, som afvikler lufttrafikken og vedligeholder det avancerede tekniske udstyr, som skal bruges hertil. Vi er en organisation med en stor international snitflade, og har mange forskellige samarbejdspartnere i forskellige internationale fora herunder på EU- og FN-niveau.
Ud over kerneopgaven med at styre lufttrafikken, har vi en række projekter i gang, som skal sikre, at Naviairs opgaver fortsat bliver løst på et højt niveau i fremtiden. Disse tæller bl.a. opgraderet system til lufttrafiktjenestetrafik og forarbejde til at overtage kontrollen med det øvre luftrum i Grønland. Dertil kommer, at luftfartsbranchen er i rivende udvikling med stort fokus på at gøre flyrejser mere bæredygtige – en udvikling som vi i Naviair gør vores for at bidrage til.
Om jobbet
Vi søger en struktureret og ansvarsbevidst barselsvikar med en positiv og selvstændig tilgang til opgaveløsningen. Du kan forvente at få et unikt indblik i topledelsens arbejde i en spændende branche og et bredt kendskab til organisationens arbejdsområder.
Du skal være med til at sikre, at sagsgange og arbejdsdage forløber smidigt og effektivt – ved at servicere direktionen og den øverste ledelse. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
- Forberedelse af interne og eksterne møder; mødematerialer, dagsordener og præsentationer
- Opfølgning på møder; referater og koordinering af videre initiativer
- Udarbejdelse af notater, analysearbejde, projektarbejde mv.
- Bidrag til årsrapport, herunder bæredygtighedsrapportering
- Generel betjening af den øverste ledelse
- Skriftligt kan præsentere komplekse problemstillinger på en letforståelig måde
- Navigerer sikkert i forhold til processtyring og årsplaner, kvalitetssikring af og feedback på materiale, mødeforberedelse og referater
- Er selvstændig og resultatorienteret i din opgaveløsning
- Sætter pris på videndeling og sparring med hele organisationen
- Har en relevant akademisk uddannelsesmæssig baggrund (fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.polit., cand.jur. eller lignende)
- Kan være nyuddannet eller har et par års erfaring
Du vil blive en del af Direktionssekretariatet, som består af en sekretariatschef, tre erfarne direktionskonsulenter og en direktionssekretær. Direktionssekretariatet er en del af stabsafdelingen Corporate Support, hvor også funktionerne jura, kommunikation og analyse er forankret. Du vil således indgå i en afdeling med mange forskellige fagligheder, hvor vi hjælper hinanden.
Vi tilbyder
En varieret og meningsfyldt arbejdsdag, hvor du får mulighed for at opbygge erfaring og få kompetencer, som vil være et godt afsæt for din videre karriere. Samtidig tilbyder vi en arbejdsplads med imødekommenhed og uformel omgangstone. Stillingen er som udgangspunkt af 12 måneders varighed.
Fysisk vil du være lokaliseret i Kastrup. Vi har fokus på et arbejdsliv i balance, og du får god mulighed for medbestemmelse og fleksibilitet. Derudover tilbyder vi:
- Mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen
- Mobil, PC og betalt hjemmeopkobling
- Fri parkering og god kantineordning
- Flere trænings- og motionslokaler og sociale aktiviteter på tværs
- Sundhedsordning hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus
- Gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer
- Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomster i staten samt afhængig af kvalifikationer
- God pensionsordning
Ansættelsen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET).
Start din nye karriere sådan
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Signe Finderup Slot på telefon +45 61360116 eller e-mail: SFS@naviair.dk.
Klik på ”Ansøg” og send en motiveret ansøgning og dit CV senest den 6. februar 2024. Vær opmærksom på, at vi holder samtaler løbende.
Der kan indgå test som en del af rekrutteringsprocessen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Naviair, Naviair Alle , 2770 Kastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975126