BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi keder os aldrig i vores HR-team i Institut for Menneskerettigheder, og det kommer du heller ikke til. Hver dag løser vi en spændende vifte af personaleadministrative opgaver for hele instituttet - både i Danmark og i udlandet.
Vi har brug for en serviceminded person, der trives i et dynamisk miljø, hvor dagen er præget af mange henvendelser sideløbende med, at den daglige drift skal klares.
Vores HR-team i København servicerer og rådgiver ledere og medarbejdere på tværs af organisationen. Du bliver en del af et stærkt teamfællesskab, hvor vi gør os umage med vores opgaver og har et højt. Vi lægger stor vægt på et samarbejde præget af hjælpsomhed og respekt for hinanden.
Sammen med dine HR-kolleger skal du løse opgaver som fx:
- Sagsbehandling i forbindelse med rekruttering og ansættelse.
- Rådgivning af ledere og medarbejdere på HR-området.
- Tidsregistrering samt ferie- og sygefraværsadministration.
- Øvrig personaleadministrativ sagsbehandling (fx fratrædelser, arbejdstid, kompetenceudvikling og barsel/orlov).
OM DIG
Vi lægger vægt på, at du:
- har en relevant uddannelse, fx en kontoruddannelse - eller en professionsbachelor i offentlig administration - gerne med fokus på HR. Alternativt er du nyuddannet kandidat med flair for HR, administration og løn, hvor du er klar til at lære og udvikle dig inden for dette fagområde.
- arbejder struktureret og med sans for detaljen.
- kan holde hovedet koldt og humøret højt, og at du trives i en travl hverdag med mange forskellige opgaver.
- har blik for forretningen og kan sætte dig i ’kundernes’ sted, samtidig med, at du også tænker i, hvordan opgaverne kan løses nemmere og smartere.
- er en holdspiller med gode samarbejdsevner, du tager ansvar og sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs.
- trives med at skulle kommunikere med såvel medarbejdere som chefer samt kollegaer i kontoret og på tværs af organisationen i forbindelse med din opgavevaretagelse.
- kan kommunikere tydeligt og klart på både dansk og engelsk.
- har erfaring med ESDH - kendskab til Public 360 vil være en fordel.
LØN- OG ANSÆTTELSE
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.
Alt efter kandidaten, vil der være mulighed for deltid efter aftale. Du kan evt. forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer.
Arbejdsstedet er Institut for Menneskerettigheder med reference til HR-chef, Anne Bunimowicz. Der kan – efter aftale – aftales hjemmearbejde, når arbejdsopgaverne tillader dette.
Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge.
ANSØGNINGSFRIST OG TILTRÆDELSE
Ansøgningsfristen er 8. august 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33-34. Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Ansøgning med CV og evt. eksamensbevis sendes via linket her på siden.
KONTAKT
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-chef Anne Bunimowicz 91325673 eller souschef Jacob Linderoth 91325668.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Institut for Menneskerettigheder, Wilders Plads 8K, 1403 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170187&DepartmentId=10185&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858206