BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring med at arbejde i et ledelsessekretariat, og har du lyst til at udvikle dine kompetencer i et dynamisk arbejdsmiljø med en højaktuel politisk dagsorden, så er stillingen som direktionssekretær i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet måske noget for dig?
Om jobbet I Klima- Energi og Forsyningsministeriet har vi en stilling ledig som barselsvikar for en af vores direktionssekretærer i direktionssekretariatet. Vi søger en sekretær med godt overblik, en proaktiv tilgang til opgaverne og med sans for detaljer. Erfaring med at arbejde i et travlt og dynamisk miljø er en fordel. Du skal være klar til at tage fat med et godt humør og være indstillet på, at jobbet af og til kræver en vis fleksibilitet udenfor almindelig arbejdstid.
Direktionssekretariatet beskæftiger 7 medarbejdere, herunder fire sekretærer, der betjener departementschefen, fem afdelingschefer og Danmarks klimaambassadør. Sammen med sekretariatets øvrige sekretærer varetager du den daglige sekretariatsbetjening, herunder kalenderføring, mødeplanlægning og bestilling af forplejning, indhentning af mødemateriale, håndtering af invitationer, rejsebestilling og –afregning. Med andre ord er der tale om en stilling med mange forskelligartede opgaver, der giver mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Du vil få gode kolleger, der bakker hinanden op og løfter i flok. Omgangstonen er uformel, og der lægges vægt på at hjælpe hinanden, og at det skal være rart og sjovt at gå på arbejde hver dag.
Om dig Du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration eller en anden relevant uddannelse. Det er en fordel, hvis du har relevant erfaring fra en lignende stilling i centraladministrationen, men nyuddannede eller kandidater med få års erfaring opfordres ligeledes til at søge. Du skal have en god forståelse for, hvordan en travl hverdag kan gøres enkel og overskuelig. Du er dertil fortrolig med Microsoft Office-pakken og evner at sætte dig ind i andre IT-systemer, ligesom det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til programmerne F2, Indfak og RejsUd.
Vi forventer i øvrigt, at du:
- Er ansvarlig, omhyggelig og proaktiv.
- Er god til at planlægge og holde styr på frister og kan bevare overblikket, når det går stærkt.
- Er imødekommende, serviceorienteret og god til at samarbejde.
- Trives med en travl og uforudsigelig hverdag.
- Har gode skriftlige og mundtlige fremstillingsevner - både på dansk og engelsk.
- Evner at arbejde under pres i en til tider travl hverdag tæt på det politiske niveau.
Vi tilbyder:
- Et team præget af holdånd og samarbejde i en uformel omgangstone.
- Et særdeles spændende og varieret arbejde i et politisk orienteret miljø og tæt på ministeriets ledelse.
- En dynamisk hverdag med mange kontaktflader både internt og eksternt.
- Gode personlige udviklingsmuligheder.
Yderligere oplysninger Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til daglig leder af direktions- og udviklingssekretariatet Cecilie Morsing på tlf. +45 29 39 85 32.
Ansøgning Send din ansøgning og CV, så vi har det senest d. 28. august. Vi forventer at holde samtaler i uge 35. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om departementet I departementet er vi ca. 250 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde.
Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima-, energi- og forsyningsområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Klima- og energiministeriets departement, Holms kanal 20, 1060 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171328&DepartmentId=6051&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887812