Ledende Kvalitetschef søges til Naviair - Vær en del af en vigtig samfundsmæssig opgave

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Naviair søger en chef for kvalitetsafdelingen, der er en stabsenhed med direkte reference til den administrerende direktør.

Du kommer til en imødekommende arbejdsplads med et vigtigt samfundsmæssigt virke, hvor hverdagen er præget af stolthed over at være en del af en organisation, der håndterer en sikker afvikling af lufttrafikken i Danmark, på Færøerne og i Grønland.

Afdelingen er pt ansvarlig for Naviairs samlede kvalitetsstyringssystem (QMS) der også omfatter Safety (SMS) og Security (ISMS).

Afdelingen sikrer, at Naviair lever op til luftfartslovgivningen og udfører overvågning og afrapportering i forhold til Naviairs safety- og kvalitetsmål og forestår bl.a.

- audit og safety survey ved alle Naviairs enheder
- vedligeholdelsen af Naviairs ISO 9001 og 27001 certifikater
- facilitering af diverse ledelsesfora herunder Safety & Security komite
- kvalitetssikring af luftfartsrelaterede hændelsesundersøgelser
- risikohåndtering (ERM)
- kriseberedskab og udarbejdelse af beredskabsplaner
- koordinering og besvarelser ved myndighedstilsyn
- formandskabet for Naviairs Arbejdsmiljøudvalg
- det eksterne samarbejde med Trafikstyrelsen, Forsvaret, Eurocontrol, CANSO og
Rådet for større Flyvesikkerhed mv.

Afdelingen er også ansvarlig for at udvikle Naviairs QMS i samarbejde med resten af virksomheden således, at det understøtter Naviairs strategiske mål. Afdelingen fungerer i den forbindelse som en væsentlig støtte for hele organisationen og løser mange forskellige tværgående opgaver.

Naviair analyserer hen over efteråret den nuværende organisation, hvorfor der vil kunne ske ændringer i opgaverne.

Kvalifikationer
Vi søger en person, der kan lede en afdeling, der består af specialister indenfor QMS, SMS, ISMS og lead auditorer. Du skal kunne samarbejde på tværs og på alle niveauer i hele organisationen og have stærke kommunikative kompetencer og gennemslagskraft.
Vi forventer, at du har en bred ledelseserfaring, er dygtig til personaleledelse og kan skabe gode relationer og resultater.

Du besidder en stor virkelyst, der sikrer rettidig omhu og opgaveløsning.

Du er analytisk og struktureret i din tilgang og formår at sætte dig ind i relevant ny viden og lovgivning og omsætte det til god praksis.

Om jobbet
Du vil få et centralt placeret job med en udadvendt rolle i organisationen.
Du bliver personaleleder for et dedikeret og dygtigt team på fem medarbejdere.
Stillingen er selvstændig, fleksibel og medfører en meget afvekslende hverdag.

Du får direkte reference til CEO.

Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job. I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus. Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning og en god pensionsordning. I hverdagen har vi derudover gode muligheder for at arbejde hjemme og fleksibilitet i arbejdsplanlægningen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en attraktiv og konkurrencedygtig løn fastsat efter erfaring og kvalifikationer.

Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” (NATO SECRET) af såvel PET og FE.

Vil du vide mere om jobbet?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte admistrerende direktør Anders Rex på telefon 41902215 eller kontorchef Safety, Quality, Security & Environment Steen Halvorsen på telefon 21488026.

Klik på ”Ansøg” seneste den 5. september 2024. Bemærk vi forventer at invitere til samtale løbende med henblik på at sikre en god overlevering fra vores nuværende leder på området der går på pension i løbet af efteråret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Naviair, Naviair Alle , 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6101374

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet