Logistikmedarbejder til køretøjskontrakter og kontraktstyring af politiets vognpark

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at arbejde i en organisation, som spiller en afgørende rolle i det danske samfund? Vil du være med til at sikre, at politiets køretøjer – alt fra patruljevogne til motorcykler – er tilgængelige i rette mængde, til rette tid og at der er styr på kontrakterne? Trives du i et job hvor politik omsættes til praksis – og hvor du rent faktisk får det til at ske? Så er du måske vores nye kollega.

Administrativ medarbejder med interesse for køretøjer

Du bliver en del af et team på tre medarbejdere, der sikrer, at vi leverer køretøjer til politikredsene, til rette tid og rette økonomi. Du er derfor det logistiske bindeled mellem politikredsene og leverandørerne af politiets køretøjer. Dine arbejdsopgaver består blandt andet i at holde koordinerende møder med leverandørerne i hele kontraktens løbetid. Derudover sikrer du at bilernes opbygning og politikredenes ønske om opbygning af køretøjer møder hinanden, samt bidrager til udarbejdelse af relevante styringsdokumenter sammen med kredsene. Du fungerer ligeledes som mødeleder på produktionsstyringsmøderne. Du får derfor en bred kontaktflade – med alt fra brugergrupper og leverandører til indkøbs- og juraspecialister. Når projekterne til slut overgår til drift, er det samtidig din opgave at sikre, at det sker på en smidig og effektiv måde, således at slutbrugeren får den bedste oplevelse. Det er ligeledes din opgave at deltage i kontraktopfølgningen. Du vil også i f.eks. ferieperioder skulle bistå vores eftermarkedsteam med administration af forsikringssager.

Eksempler på konkrete opgaver:

  • Køretøjsadministration
  • Analyser og ledelsesrapportering
  • Mindre anskaffelsesprojekter
  • Opfølgning med interessenter på leverancer af køretøjer og opbygninger
  • Bestilling og opfølgning på køretøjsleverancer
  • Kontraktstyring og leverandørkontakt

Afsnittet du bliver en del af

Du bliver en del af sektionen for Kontrakt- og Flådestyring med 10 medarbejdere, der er organiseret under Rigspolitiets Koncernøkonomi og -service. Som en del af Center for Flåde- og Materielstyring indkøber, vedligeholder og udfaser vi køretøjer og materiel for hele dansk politi.

Vi er en dynamisk, politisk styret organisation. Det betyder blandt andet, at man skal kunne trives med, at dagen ikke altid udvikler sig, som man havde forestillet sig, og at man kan blive mødt med krav fra både politi og politikere.

Vi har en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø, der er præget af høj aktivitet, faglig sparring, godt humør [og den fælles glæde ved at dele en citronmåne i ny og næ].

Om dig og din baggrund

Vi forestiller os, at du har erfaring fra bilbranchen, eller en stor interesse for køretøjer. Du kan være uddannet inden for logistik, køretøjer, kontor eller lignende. Du bidrager med din viden om supply chain management og din forståelse for samspillet mellem fabrik, importør og forhandler samt dit kendskab til indkøb af komplicerede opbygninger af køretøjer. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring fra andre større organisationer, hvor de har en flåde der kræver professionel logistik. Erfaring med flådestyring vil være en fordel.

Det er et krav at du er skarp i MS Office pakken og en fordel hvis du har arbejdet med makroer, kodning i Acces eller lign.

Du er fremsynet, besidder en høj datadisciplin og har en gennemgående struktureret og detaljeret tilgang til arbejdet, så du sikrer at der er fremdrift i dit arbejde, samtidig med at du har fokus på journalisering af den skriftlige dokumentation. Derved sikrer du at de forskellige deadlines for afleveringen af køretøjerne bliver overholdt.

Du har blik for det brede samarbejde, hvor det falder det dig naturligt at skabe positive relationer på forskellige niveauer i politikredsene, Rigspolitiet og hos leverandørerne hvad enten der er tale om skriftlig eller mundtlig kommunikation.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Hambrosgade 21, 1780 København V.

Stillingen er 37 timer. Vi har mulighed for hjemmearbejde og fleksible mødetider.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afsnitsleder Søren Astrup i uge 32 og 33 på 2179 1782. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.

Ansøgningsfrist: 20. august 2023

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=e7a2b2d0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

RIGSPOLITIET, Hambrosgade, 1562 København V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=e7a2b2d0&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879503

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet