BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have hele staten som din arbejdsplads, og yde kundevendt og brugbar juridisk rådgivning af højeste kvalitet fra et moderne kontormiljø i hjertet af København? Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får mulighed for arbejde med en bred vifte af juridiske opgaver med nogle af de dygtigste rådgivere på området. Har du lyst til at prøve kræfter med faglig ledelse, er der også rig mulighed for det.
I Rådgivningsenheden hjælper vi vores kollegaer, som spænder bredt over hele staten, med at gennemføre udbudsforretninger, og vi tilbyder derfor en sjælden opgaveportefølje, hvor du kan bistå med at gennemføre udbud af et mix af ydelser, som du ikke finder andre steder. Inden for det seneste år har vi bistået med udbud af alt fra helt store, kritiske it-systemer over konsulentydelser og maskinskovning til tolkeydelser og brandbiler.
Vi tilbyder et afvekslende og spændende arbejdsmiljø Et arbejde hos os er alsidigt og giver dig mulighed for at arbejde med en bred pallette af opgaver inden for både udbudsretten og kontraktretten. Du kan selv få lov til at præge din hverdag, da vi håndterer mange forskellige og spændende opgaver.
Dine arbejdsopgaver kunne bestå af:
- Rådgivning om indkøb, udbud og kontrakter
- Gennemførsel og projektledelse af udbud, herunder udarbejdelse af udbuds- og kontraktmateriale
- Faglig ledelse af mindre erfarne kollegaer
- Videndeling i form af artikelskrivning, afholdelse af netværk eller udarbejdelse af vejledninger og skabeloner
- Undervisning på vores kompetenceudviklingsforløb
- Varetagelse af sager ved Klagenævnet for Udbud eller deltagelse i dialog med aktører for at forebygge klagesager.
Alle, der arbejder med indkøb og udbud i staten, kan kontakte os for at få juridisk rådgivning. Du vil derfor blive mødt af mange komplekse og skæve juridiske spørgsmål - hvilket gør det virkelig sjovt at arbejde hos os.
Du skal rådgive om indkøb, udbud og kontrakter Vi ser derfor gerne, at du har erfaring med at arbejde med udbud og/eller kontrakter. Det er vigtigt for os, at du har lysten og interessen for områderne, og du skal være klar til at indgå i et fagligt stærk kontor. Du skal have et ønske om at videreudvikle statens indkøbsområde og skabe en forskel for kollegaer på tværs af hele staten. Du vil arbejde tæt sammen med vores fuldmægtige og vil derfor have en vigtig rolle som faglig sparringspartner og juridisk mentor.
Vores kontor hjælper med både juridisk rådgivning, praktisk gennemførsel af udbud, er ansvarlig for et kompetenceudviklingsprogram inden for grønne indkøb og udbud, ligesom vi udvikler digitale værktøjer og skabeloner til at understøtte indkøbs- og udbudsprocesser. Vi hjælper internt i Økonomistyrelsen og i Finansministeriet, samtidig med at vi yder rådgivning til staten gennem Rådgivningsenheden – Statens indkøb, som vi driver i et samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Et kontor med plads til både arbejds- og familieliv Vores kontor er kendetegnet ved en stærk holdånd med høj faglighed, og vi lægger stor vægt på, at vi alle føler arbejdsglæde, samt at vi har det sjovt i hverdagen. Vi leverer i fællesskab, udvikler hinanden gennem feedback, deler vores læringspunkter på ugens tavlemøder og fejrer løbende, når vi kommer i mål med større leverancer. Vi prioriterer systematisk vidensdeling i kontoret, samt at der er mulighed for deltagelse i netværk, konferencer og lignende. Vi har hyggelige traditioner året rundt som at medbringe rejsekopper fra vores ferier, fredagsbar og seminarer.
Vi laver mange opgaver, som ligner dem, du finder på et advokatkontor, hvorfor også flere af os har en baggrund i advokat- eller konsulentbranchen. Vi er derudover en god blanding af profiler, som omfatter både udbudsjurister, kontraktjurister, projektledere og undervisere.
En af dine kommende kollegaer, Lasse, fortæller:
”Vi arbejder med mange forskellige opgaver for en lang række kunder, hvor både interessenter og mange fagligheder skal inddrages. Det gør hverdagen alsidig og spændende. Derudover har vi i kontoret et højt fagligt niveau, hvor du løbende styrker din faglige viden, både ved generel videndeling og netværk, men også via sparring med andre erfarne kollegaer.”
Vi kan garantere, at du ofte vil have et smil på læben, når du arbejder, da vi vægter det sociale element højt, ligesom dine kollegaer altid har tid til at sparre med dig om komplekse udbudsretlige problemstillinger.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsessted Stillingen er forankret i Økonomistyrelsens del af Rådgivningsenheden – Statens indkøb, som er en selvstændig enhed, der drives i tæt samarbejde med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vi sidder i hjertet af København tæt ved både Kongens Nytorv og Kongens Have på adressen Landgreven 4, 1017 København K.
Læs mere om enheden og dine kommende kollegaer på www.statensindkob.dk.
Organisatorisk er vi i Økonomistyrelsen placeret i kontoret for Jura & Rådgivning, der er en del af Center for Indkøb og Udbud, som også omfatter kontoret for Statens Indkøb. I centret er vi over 40 medarbejdere med solid udbudsretlig og indkøbsfaglig erfaring og baggrunde fra både den offentlige og private sektor.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Josephine Maria Utzon Minddal på tlf. 5143 3775 eller mail jomum@oes.dk, eller chefkonsulent Lasse Bo Szuwalski Hansen på tlf. 2935 8634 eller mail lahan@oes.dk.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 13. august 2023.
Vi forventer at holde 1. samtaler løbende og senest i løbet af uge 33, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi håber at kunne byde dig velkommen den 1. oktober 2023.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Økonomistyrelsen, Landgreven 4, 1301 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170730&DepartmentId=6070&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874745