Vil du være med til at gentænke og udvikle vores ejendomsdrift i Tårnby Kommune, så er chancen her

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tårnby Kommune søger to byggefaglige medarbejdere, som kan indgå i et makkerskab om at opbygge og stå for udvikling af et nyt stærkt driftshold, der bliver en del af ejendomsteamet, som arbejder med drift og anlæg af vores ejendomsportefølje.

Vores målsætning er at føre ejendomsdriften til nye højder og derfor er vi på udkig efter to medarbejdere, som skal stå for varetagelsen af driftsopgaver og udvikling af ejendomsdriften i tæt samarbejde med ejendomsteamets øvrige medarbejdere.

Vi ser ind i en tid hvor du som medarbejder, skal være med til at sætte en retning for dit og ejendomsteamets målsætninger for arbejdet fremover og du vil også selv være med til at definere flere af opgaverne, sammen med de øvrige kollegaer i ejendomsteamet.

Du har en relevant og bred byggeteknisk baggrund, f.eks. som bygningskonstruktør, byggetekniker eller tilsvarende. Relevant erfaring fra en driftsorganisation er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er at du brænder for at sætte drift af kommunens ejendomme i højsædet.

Vi arbejder i øjeblikket på en ambitiøs ejendomsstrategi for kommunens ejendomme, som skal være med til at sætte dagsordenen for den fremtidige bygningsdrift af kommunens ejendomme. Ejendomsstrategien skal sætte retningen for hvordan vi anvender og vedligeholder kommunens ejendomme i fremtiden og du skal sammen med dine kollegaer i ejendomsteamet, være med til at omsætte ejendomsstrategien til handlinger i ejendomsdriften.

Du får ansvaret for planlægning og udførelse af vedligeholdelsesarbejder på kommunens ejendomme. Her bliver du ankermand for den løbende kontakt med brugere og personale og skal sikre optimal drift både i forhold den daglige brug, den løbende bygningsvedligehold og energioptimering.

Vi har en plan om at strømline vores serviceaftaler, herunder andre fælles opgaver i ejendomsteamet og her vil du have ansvaret for at få opdateret og indgået aftaler, der styrker drifts - og vedligeholdelsesindsatsten generelt på ejendomsområdet.

Anlægsopgaver, herunder større renoveringssager og nybyggeri varetages af ejendomsteamets øvrige medarbejdere.

Vi forventer, at du
  • Har erfaring fra en tilsvarende stilling
  • Arbejder analytisk og struktureret, skaber overblik og overholder deadlines
  • Du er servicemindet både i opgaveløsningen og din adfærd
  • Du har erfaring med almindelig bygningsdrift og vedligeholdelse
  • Du har erfaring med at gennemføre vedligeholdelsesarbejder med fokus på økonomistyring og overholdelse af tidsplaner
  • Har økonomisk forståelse og kan sætte sig ind i et budget
  • Er god til at kommunikere og samarbejde internt såvel som eksternt i organisationen
  • Er ansvarsbevidst, engageret og initiativrig og kan arbejde selvstændigt
  • Ønsker om at udvikle sig/dig personligt såvel som fagligt via kurser og uddannelse
Vi kan tilbyde dig
  • Faglige udfordringer, omgivet af dygtige og engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med ambitioner og højt til loftet
  • Spændende og udfordrende arbejdsopgaver
  • Stor indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse
  • En givtig dialog i enheden og ejendomsteamet
  • Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejdsdage og flekstid
  • Arbejdstiden er 37 timer/uge inkl. frokostpause og en god pensionsordning
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling, ved kurser og uddannelse
  • Et godt socialt miljø med en uformel og humoristisk omgangstone
Om den enhed du skal arbejde i

Du bliver en del af Enheden Ejendomme & Grønne Byrum, som er en del af Center for By, Miljø og Klima (BMK). I enheden er der 14 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Enheden består af tre teams, som omfatter ejendomsteamet, det grønne team og GIS funktionen. Derudover har vi i enheden en bogholder og en teknisk designer elev. Du vil have den primære tilknytning til ejendomsteamet, men også indgå i samarbejde med enhedens øvrige teams.

Vi har højt til loftet, højt humør og der er et forum hvor det er naturligt at dele dine overvejelser med din leder og dine kollegaer og du bidrager gerne til andres projekter med din viden og indsigt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om to stillinger på fuld tid. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder Jimmi Mejer Pedersen på telefon 3247 1555.

Ansøgningsfristen er d. 23. oktober.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43 og evt. uge 44. Vi regner med, at du kan starte i jobbet 1. december 2023.

Ansøgning

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, oplysning om eventuel tidligere beskæftigelse, eventuel arbejdstilladelse og bilag sendes via nedenstående link. Vær opmærksom på, at Tårnby Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem. Du bedes derfor så vidt muligt søge stillingen via nedenstående link. Såfremt du søger stillingen pr. brev, skal dette indeholde de samme oplysninger, som kræves af det elektroniske rekrutteringssystem.

Behandling af personoplysninger

Tårnby Kommune er dataansvarlig for de personoplysninger, som du registrerer og sender til kommunen via rekrutteringssystemet eller på anden vis ved ansøgning om job.

Oplysningerne vil alene blive brugt i rekrutteringsprocessen. Medlemmer af ansættelsesudvalget, for den stilling du søger, får adgang til dine registrerede personoplysninger i den tid rekrutteringsprocessen løber. Behandlingen af oplysningerne vil naturligvis være fortrolig og sikker.

Vi opbevarer din ansøgning samt øvrige oplysninger i op til 6 måneder efter endt rekrutteringsproces. Herefter slettes de automatisk.

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder. Herunder ret til at se de personoplysninger du har registreret hos os og ret til sletning af oplysninger. Læs i øvrigt her om dine rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte Tårnby Kommune, Center for HR. Adresse: Amager Landevej 76, 2770 Kastrup. Telefon: 3247 1280. E-mail: op2@taarnby.dk.

For henvendelse vedrørende den ledige stilling se kontaktoplysninger under overskriften 'Yderligere oplysninger'.

Har du spørgsmål til behandlingen af dine personoplysninger, og til hvordan dine rettigheder bliver udøvet i henhold til databeskyttelsesreguleringen, kan du kontakte Tårnby Kommunes databeskyttelsesrådgiver. Send e-mail sikkert: Link til Borger.dk
Telefon: 3247 1230. Ved brev: Tårnby Kommune, Center for Udvikling og Digitalisering, Amager Landevej 76, 2770 Kastrup, Att.: ”Databeskyttelsesrådgiver”.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Tårnby Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Tårnby Kommune, Amager Landevej, 2770 Kastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919526

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet