BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du stor viden om organisations- og ledelsesudvikling? Er du vant til processtyring med blik for nytænkning? Og vil du være med til at understøtte og udvikle kompetente medarbejdere og ledere på Indenrigs- og Sundhedsministeriets ministerområde? Så læs med her!
Om os
I HR er vi 12 engagerede medarbejdere, der er organiseret i tre teams: HR, Personalejura og Koncernprogrammer. Vi servicerer departementet med alle typer HR-opgaver og ministerområdets 10 institutioner og ca. 3.000 medarbejdere og ledere med personalejuridisk bistand og HR-udviklingsopgaver.
Den ledige stilling er i team Koncernprogrammer, som er en koncernfælles enhed, der udover dig består af to udviklingskonsulenter og en administrativ medarbejder. Vi understøtter den tværgående udvikling af ministeriets ansatte og arbejder for, at ministerområdet er en god og attraktiv arbejdsplads med kompetente ledere og medarbejdere. Vi er ambitiøse og brænder for vores faglige område. I den daglige opgaveløsning har vi et tæt samarbejde med ministerområdets lokale HR-afdelinger og direktioner.
Din hverdag hos os
Som teamleder varetager du en faglig lederrolle, hvilket bl.a. indebærer ansvaret for at sikre overblik, prioritering og fremdrift, faglig kvalitetssikring og bidrag til at optimere og sætte nye standarder. Du vil også have løbende dialog med direktører og ledere samt kollegasparring.
Du bliver kontorchefens nærmeste sparringspartner om bl.a. den strategiske retning for teamet, styring og optimering af driften mv. Ansvaret for personaleledelse af medarbejderne i teamet varetages af kontorchefen, som du også refererer til.
Dine opgaver vil spænde vidt og vil f.eks. være at:
- Udvikle, understøtte og drive tiltag og indsatser vedrørende medarbejder- og ledelsesudvikling.
- Arbejde med indsatser der bidrager til, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet er en attraktiv arbejdsplads.
- Lede employer branding indsatser på tværs af koncernen.
- Udarbejde og sparre om beslutningsoplæg til koncernens øverste ledelse (Koncernledelsesforum).
- Undervise på ministerområdets lederudviklingsforløb for nye og erfarne ledere.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du har mange års erfaring med HR-udvikling fra ansættelse i en HR-organisation, gerne fra en stilling i stat, region eller lignende. Vi lægger vægt på, at du har en relevant kandidatuddannelse indenfor HRM, organisationsudvikling eller det samfundsvidenskabelige område, og at du løbende har efteruddannet dig strategisk inden for HR-området.
I stillingen lægger vi desuden vægt på, at du:
- Har faglig gennemslagskraft og er i stand til at navigere diplomatisk og netværkende i dialogen med mellemledere, afdelingschefer og direktører samt skabe opbakning til teamets projekter.
- Er dygtig til at forstå koncernens behov og holde fokus på mål og strategi samtidig med, at du er dygtig til at samarbejde.
- Er ambitiøs og strategisk visionær, kan udstikke retning og skabe følgeskab hos vores mange samarbejdspartnere.
- Har erfaring med og lyst til at undervise nye og erfarne ledere i ledelse samt kan formidle dit stof entusiastisk og levende.
- Har en bred viden om tendenser inden for kompetenceudvikling og ledelse samt mod til at tænke nyt.
Hos os kan du drømme stort, og du får mulighed for at være med til at udvikle og lede store tværgående projekter. Du får en bred berøringsflade i koncernen, både til ledere og medarbejdere, og særligt til departementet. Du bliver en del af et dynamisk tværfagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer. Når du starter, sørger vi for, at du får en god introduktion til arbejdet og vores samarbejdspartnere. Vi bor på Slotsholmen med udsigt ud over vandet. Vi har en aktiv personaleforening, der holder flere faglige og sociale arrangementer i løbet af året.
Om ansættelsen
Du bliver ansat som chefkonsulent efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Du vil være omfattet af ministeriets ordning om konsulentfridage. Du vil således have en 39 timers arbejdsuge mod 11 ekstra fridage årligt.
Der vil være knyttet et funktionstillæg til stillingen som teamleder.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til chef for HR Trine Brøbecher på tlf. 4171 4732. Send gerne en SMS – så kan vi aftale tidspunkt for et evt. opkald.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 33 og 34.
Du kan læse mere om os på www.sum.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Tårnby Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sundheds- og Ældreministeriet, Holbergsgade 6, 1057 København K
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170987&DepartmentId=7795&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879316